Videopræsentation af dyreholdet

Her er min video omkring melorme - god fornøjelse :-)

Afrundende refleksioner om dyreholdet

Ny viden om naturen

Ved at gå tæt på de små dyr – insekterne, og studere deres leveform og „arbejde“ for og i naturen, har det givet mig viden om, hvor stor betydning de egentlig har for naturen. At deres plads i naturen ikke er vilkårlig, men betydningsfuld for både mennesket og naturen i sig selv, om det er som foderdyr eller næringskilde til plantelivet. Dette gør det igen muligt for os mennesker og dyr at kunne leve og ånde – altså et fuldendt kredsløb med konstant bevægelse. Hermed også en basal grund til, hvorfor man bør beskæftige sig med natur og miljø/dyrehold.

Udover viden om de dyr jeg har holdt, har jeg lært om andre smådyr og insekter gennem dyrebøger lånt på biblioteket undervejs i forløbet. Det har givet både god og sjov viden om naturens forunderlige verden gennem de små gode historier, om skoven, haven og markens små dyr f.eks:

• Snydebien – svirrefluen, der gennem sit udseende, som hveps snyder fjender
• det gode venskab og symbiosen mellem myren og bladlusen, der nogen gange holdes som husdyr i myretuen
• bænkebidderen, der hader lys og bærer sine unger i en pose på maven
• Fuglen der smider sneglehuset mod en sten for at kunne spise den
• regnormen der hiver bladene ned i jorden for at fortære dem
• græshoppen der spiller violin med sine bagben og mariehønen der smager så afskyeligt at den nærmest ingen fjender har.

(Jørgensen, Bent og Birde Poulsen, Krible-krable-dyr, 2001)

Gode og sjove historier der kan være med til at vække børns nysgerrighed på mere viden omkring naturens mangfoldige dyreliv.

Med udgangspunkt i teorien, at den bedste læring sker gennem egne og fælles erkendelsesprocesser (Edlev 2015: kap 3) – har jeg fået viden om naturen som en super indgangsvinkel, da den i sin rummelighed tilbyder et læringsmiljø med mulighed for netop at kunne bruge alle sanserne – at høre, se, føle, smage, lugte og at kunne bruge kroppen. Der er højt til „loftet“ og masser af plads til både at kunne gå på opdagelse alene eller i grupper.

Etiske overvejelser

• Da jeg har valgt vandrende pinde, giver dette dyrehold mulighed for etiske overvejelser i forhold til at holde dyr, der ikke findes i Danmark/Tyskland (hvor jeg bor). Er det ok at bryde ind i dyrenes natur og importere dem til et andet land? Og hvis ja med hvilke begrundelser. Her spiller ens natursyn også en stor rolle – skal perspektivet ses ud fra menneskeøjne eller dyreøjne ?(antropocentrisk eller zoocentrisk - Edlev 2015: 354-355).
• Melormsholdet giver anledning til bearbejdning af etik omkring, det at holde forderdyr. Den store etik i et breder perspektiv må reflekteres og argumenteres. Optimalt udgangspunkt for at arbejde med naturens sammenhænge for at kunne forstå afhængighed af forskellige dyrearter og samhørighed mellem dyr og mennesker (Edlev 2015: 350).
• Dyreholdene giver mulighed for pædagogisk at arbejde med etik i forhold til at tage hensyn til små dyr, der kribler og krabler på vores jord, - må de bevidst slås ihjel, når de er irriterende, stikker, bider eller ødelægger vores køkkenhave? Jeg selv har haft en følelse af væmmelse overfor små orm og larver, men ved at arbejde mere intenst med insekterne, har jeg fået et andet forhold til dem. På en måde kan man sige et mere ansvarsbevidst syn på smådyrene. For mennesker hvor smådyr anses som et forstyrrende element, kan sådan et dyrehold være med til at underbygge viden om arterne og højne deres status gennem ny viden, der måske endda kan give smårdyr en større ekstistensberettigelse i menneskeverdenen.

Gode oplevelser undervejs

Dyreholdet gav gode muligheder for at gå på opdagelse i insektverden sammen – et fælles tredje at samarbejde om, og et godt samtaleemne. Desuden har det været sjovt i fællesskab at præsentere de lidt atypiske dyr, når vi har haft gæster – det har givet både forargelse, forundring og interresse.

Forløbet har givet udslag i forskellige aktiviteter som for.eks gættelege ved at tegne og konkurrencelege: hvis puppe bliver først til noget?, der har gjort det sjovt at arbejde med forløbet, selv når det kunne være lidt langtrukken i ventetiden.

Glæden og spændningen har været med til at opretholde drivkraften i læringsprocessen.

Det har været en spændende og forundrende oplevelse at se både en fuldstændig og ufuldstændig forvandling af de små dyr, der nærmest kan virke helt magisk.

Spørger man Amalie, var den bedste oplevelse at fodre dyrene (pasningen og plejningen), at finde ud af, hvad de spiser (den undrene og undersøgende tilgang), og at de brugte agurken som seng :-)

Efterår på biotopen

Så er det ved at blive efterår på biotopen

Der er hyld og brombær

Insekterne nyder også brombærene

Efterårsæbler pryder træet på biotopen -
 jeg har faktisk ikke lagt mærke til,
 at der var et æbletræ på stedet før

Her kan en fugl skimtes i træets top -
i fuld gang med at ribbe bær fra træet.
Et tegn på at dette træs bær er modne

De vandrende pinde

Dem har jeg næsten glemt i mit forløb med ormene, da deres udvikling var meget spændende at iagtage.
Men de vandrende pinde indeholder også mange emner at kunne undre og fordybe sig i:

• Hvordan vokser de?
• Hvorfor ligner de indtørret pinde?
• Hvad er det for et slags dyr?
• Hvem spiser dem? og hvor bor de? - hvorfor kan de ikke bo i Danmarks natur? og m.m

Her kommer nogle iagtagelser vi gjorde os udover at passe og pleje dem.

De sad for det meste stille på deres blad eller gren

tilgengæld spiste de godt

så stor er den, når den ses i forhold til min finger - sjovt mønster
hvilken betydning mon det har?

Vi læste omkring dyrs farver og mønstre. Dyr tilpasser sig deres omgivelser, og udvikler sig i forhold til at undgås at blive spist. Dyrs farve kan signalisere advarsel om grim smag eller giftighed (som mariehønen og giftige sommerfuglelarver) (Ganeri, Anita og David Chandler 2012: 31, Min første bog om smådyr). Andre dyr er udviklet, så de går i god harmoni med naturens omgivelser, for netop ikke at ende som foder. Se følgende billede

Brombærpind eller vandrende pind....?

Den er godt camouflegeret

 Og en dag skete der noget meget spædende

Efter den havde siddet sådan i flere dage,
og jeg faktisk var ved at være nervøs for den, skete der noget...

den begyndte at kravle ud af sin hud/skind

Det hvide er den gamle hud

 Vi var spændt på at måle den længde igen efter forladelse af det gamle skind

Amalie gættede på at den var blevet så stor....
det måtte jo undersøges

Vores lineal sagde lidt over 5 cen, omkring 1 cen mere end før,
ikke helt så stor som Amalie troede

Jeg ville gerne have taget skinnet ud til at kigge på, men det var væk, da jeg kom tilbage efter ca 1 time - jeg tror den har spist det...

Huden/skinnet var helt væk - desværre

Det må også betyde, at vi var heldige at opleve skiftet. Hvis de spiser det igen kan det jo ske om natten og vi får det ikke med....

Reflektioner omkring forskelle og ligheder med melormen

Forskelle på dyrearterne:
Melorm - fuldstændig forvandling/Vandrende pind - ufuldstændig forvandling
Melorm - meget aktiv hele dagen/Vandrende pind - lidt aktiv og hovedsageligt om natten
Melorm kan også spise dødt kød og andre insekter (http://www.godedyreraad.dk/hvirvlloes.pasning.biller.melorm.html)/ den vandrende pind er vegetar
Melbillen har en levetid på ca 2 mdr, den vandrende pind kan blive mellem 1/2 år og op til 2 år

Ligheder mellem dyrene:
Både melorm og den vandrende pind tilhører insektarten
De har begge seks ben og to følehorn (også larven har seks ben)
De spiser begge brombærblade
De er plejenemme og kræver ikke meget pleje

Dokumentationstavlen - melormens kredsløb

Så sluttede kredsen sig - det tog ca 2 1/2 uge fra larve stadiet til bille. Melormens fuldstændige forvandling er komplet. Melbillen lever ca 2 mdr, og kan ca opnå 2-3 generationer årligt (http://www.godedyreraad.dk/hvirvlloes.pasning.biller.melorm.html)

Kredsløbet for melormen er hermed konkret undersøgt og dokumenteret, der er fastholdt på tavlen. Tavlen er bygget op med facts i forhold til det vi fandt ud af i processen, der er både billeder, skrift og andet materiale som foder til dyrene (havregryn, brød og stikkende brombærblade), hudskift med mere der ligger op til at bruge flere sanser at opleve på - at se, røre og lugte til materialet - således at læringen tager udgangspunkt i egne/fælles erkendelsesprocesser (Edlev 2015: kap 3).

Dyrehold - der serveres melorm :-)

Vi har snakket om, hvem der spiser ormene. Dertil har vi læst, at de er fulde af gode næringsstoffer ,og samtidg rigtig nemme at holde. Derfor er de rigtig gode som foderdyr til dyr i fangeskab herunder høns.

Da jeg gerne ville introducere fødekædebegrebet udfra en konkret oplevelse, har jeg fået lavet en aftale om, at måtte komme hen i en børnehave og fodre deres høns med ormene, der netop afspejler et led i kæden.

Det snakkede jeg med Amalie om. Første reaktion var: "Åh nej, det er jo mine orm, hvorfor skal hønsene have dem?" Her vil jeg mene er den større etik på spil - er det ok at holde dyr for at fodre andre? (Edlev 2015:348-350). Der er personlige følelser med på spil i forhold til at hun har skabt et ejerskab for ormene, men da billerne kun har en kort levetid, og kan have stor betydning for andre levevæsners eksistens, mener jeg, det er en vigtig læreproces at opleve sammenhæng mellem dyrs betydning for andre dyr. Denne aktivitet høre bl.a med til målsætningen for dyreholdsforløbet -

• viden om insekters udvikling og forvandling og forståelse for deres levemåder og sammenhæng i naturen, at stifte bekendskab med begrebet ”fødekæde” (henvisning til SMTTE-modellen for dyreholdet)

Her spejles også mit natursyn, der tager udgangspunkt i den antropocentrifugale naturopfattelse (Edlev 2015: 360).
Det var dog også ok, efter vi snakkede om, at høns jo også skulle have noget at spise for at kunne overleve, det var bare lidt synd "for den var jo lige blevet til en bille" - og det kan hun jo have ret i.

Hønsene var først meget skeptiske....

Den ene var dog lidt mere nysgerrig end de andre

Jo det så ganske lækkert ud-
det vrimlede også på tallerkenen

Så kom de andre også

og så gik det stærkt

bøtten ved siden af blev også plyndret

det var tydeligt at se, at larverne er en delikatesse for høns.
Havregrynene havde absolut ingen værdi i forhold til larverne

Vi skal nu igang med at prøve at tegne en fødekæde.......

Vi studerer melormene

For at kunne begynde at systematisere og indkategorisere dyrene, må de studeres. Flere teoretikere herunder Stern og Piaget (Edlev 2015:30-40) pointerer vigtigheden i at lære med alle sanserne.
De følgende tiltag lægger op til forskellig sansetilgang i forhold til læring omkring melormen.

Tegning:
Ved at tegne iagtager barnet dyret nøje, kigger på detaljer, forskelle og ligheder dyrene iblandt (den visuelle sans er på spil). Det er en konkret undersøgelse, der kan være med til også at stille nye hypoteser op (Elfstræm, Wehner-godee,Sterner,nilsson 2009:99)

Dialog under tegneprocessen:
Hvordan ser larven ud?
 - den er lang, den har to bitte, bitte, bitte små øjne, 
den har kun foran nogle ben

Hvad tror du den bruger dem til? ja til at løbe med selvfølgelig!

Nogle dage senere blev der spurgt om, hvorfor den måske kun havde ben foran, når den nu var så lang.......?

Melormens stadier, farver og størrelser studeres, der kigges, røres, "lyttes" og lugtes til dyret, mens vi noterer os detaljer. Barnecitat "De lugter lidt af kaniner og agurk...."

Frisk puppe -
den er nærmest gennemsigtig.
Hvor lang tid går der mon til den er forvandlet?

Efter et par dage
ser det ud som om puppen har fået øjne...!

Der er nu gået lidt over en uge,
og puppen har ændret farve,
den er halv sort

Vi har prøvet at måle den.
Det er nu lidt svært når den ligge buet

Den er nu helt mørk.
Den måler det samme i buet form,
men den ser lidt tyndere ud

Efter 12 dage....

Så fik vi at se
 hvad der gemte sig i puppen....
og det var ikke som hypotesen sagde -
en sommerfugl- men en stor melbille!
Citat da Amalie så ned i kassen:
 "wow en bille med vinger -
bliver alle ormene til biller?"

Her ses den nye bille med øjne og følehorn - en fuldendt fulstændig forvandling

Dokumentation i forløbet

Under forløbet har vi lavet en dokumentationstavle, der viser melormens udvikling.

Billeder af udviklingen, hvad den spiser,
lamineret hud fra voksestadierne m.m

Tavlen er lavet som processen er skredet frem. Ideen er at have den i børnehøjde, så børn selv kan gå til og fra og have dialoger med hinanden, give inspiration til nye tanker og ideer, få viden delt med hinanden og meget mere som alt sammen skal bidrage til en bedre læring af den enkelte og i fælesskabet (Elfstrom, Wehner-godee,sterner, nilson 2009:103) Tavlen gav bl.a inspiration til at snakke om hudskifte, hvordan de vokser og vi vokser, ved at der dukkede spørgsmål op vdr "hudskiftestykkerne" på tavlen. Den gav grobund for ny undren at kunne lave undersøgelser fra.