onsdag den 16. september 2015

Vi studerer melormene


For at kunne begynde at systematisere og indkategorisere dyrene, må de studeres. Flere teoretikere herunder Stern og Piaget (Edlev 2015:30-40) pointerer vigtigheden i at lære med alle sanserne.
De følgende tiltag lægger op til forskellig sansetilgang i forhold til læring omkring melormen.

Tegning:
Ved at tegne iagtager barnet dyret nøje, kigger på detaljer, forskelle og ligheder dyrene iblandt (den visuelle sans er på spil). Det er en konkret undersøgelse, der kan være med til også at stille nye hypoteser op (Elfstræm, Wehner-godee,Sterner,nilsson 2009:99)

Dialog under tegneprocessen:
Hvordan ser larven ud?
 - den er lang, den har to bitte, bitte, bitte små øjne, 
den har kun foran nogle ben
Hvad tror du den bruger dem til? ja til at løbe med selvfølgelig!
Nogle dage senere blev der spurgt om, hvorfor den måske kun havde ben foran, når den nu var så lang.......?

Melormens stadier, farver og størrelser studeres, der kigges, røres, "lyttes" og lugtes til dyret, mens vi noterer os detaljer. Barnecitat "De lugter lidt af kaniner og agurk...."
Frisk puppe -
den er nærmest gennemsigtig.
Hvor lang tid går der mon til den er forvandlet?
Efter et par dage
ser det ud som om puppen har fået øjne...!
Der er nu gået lidt over en uge,
og puppen har ændret farve,
den er halv sort
Vi har prøvet at måle den.
Det er nu lidt svært når den ligge buet
Den er nu helt mørk.
Den måler det samme i buet form,
men den ser lidt tyndere ud
Efter 12 dage....

Så fik vi at se
 hvad der gemte sig i puppen....
og det var ikke som hypotesen sagde -
en sommerfugl- men en stor melbille!
Citat da Amalie så ned i kassen:
 "wow en bille med vinger -
bliver alle ormene til biller?"

Her ses den nye bille med øjne og følehorn - en fuldendt fulstændig forvandling

Dokumentation i forløbet
Under forløbet har vi lavet en dokumentationstavle, der viser melormens udvikling.
Billeder af udviklingen, hvad den spiser,
lamineret hud fra voksestadierne m.m
Tavlen er lavet som processen er skredet frem. Ideen er at have den i børnehøjde, så børn selv kan gå til og fra og have dialoger med hinanden, give inspiration til nye tanker og ideer, få viden delt med hinanden og meget mere som alt sammen skal bidrage til en bedre læring af den enkelte og i fælesskabet (Elfstrom, Wehner-godee,sterner, nilson 2009:103) Tavlen gav bl.a inspiration til at snakke om hudskifte, hvordan de vokser og vi vokser, ved at der dukkede spørgsmål op vdr "hudskiftestykkerne" på tavlen. Den gav grobund for ny undren at kunne lave undersøgelser fra.







1 kommentar:

  1. SUPER spændende :-) Det er lidt begrebsforvirring at vi på dansk kalder det melorm når det egentlig er en melbille larve - I kunne måske finde andre billelarver (i træstubbe i skoven eller i hånbøger) - og kigge på orm, som jo er noget helt andet :-)

    SvarSlet