Sneglen - et bløddyr

En skovsnegl

Her ses en snegl, der kravler op ad et vindue.
Man kan ane nogle lyse streger i det mørke felt på sneglen,
der ligesom et løbebånd kørte rundt og opad

Sneglen nedfra, her ses de to følehorn

Sneglen:
Sneglen er et bløddyr, der bevæger sig fremad ved hjælp af én fod. Den bevæger sig langsomt fremad, og efterlader et slimspor,  der gør det nemmere for sneglen at komme fremad. Nogle snegle har hus på, som beskytter dem mod fjender og vejr og vind. Sneglen har et eller to par følehorn foran, hvor øjnene sidder for enden.
De to huller på siden af skovsneglen er åndehuller.
Der er noget fascinerende over snegle, selvom deres slimede art også er lidt frastødende. Det er sjovt når den trækker følehornene til sig, og man har altid god tid til at studere sneglen i, da den er meget langsom. Derfor er det også et godt dyr at undersøge i alle aldre.
Slimen beskytter den mod udtørring og fjender. De opholder sig oftest, hvor der er koldt, fugtigt og mørkt.(Politikkens store naturbog 2002)

Formering:
De fleste landsnegle er tvekønnede, alligevel parrer de sig, men begge køn kan lægge æg. En skovsnegl kan lægge op til 400 æg per sæson. Deres æg lægges i bunker af 20-30 i hulrum hvor der er mørkt og fugtigt (http://naturstyrelsen.dk/).

Føde:
Snegle spiser frugt og grønt og rådne planter, dræbersneglen spiser endda døde artsfæller og hundelordt.

Sneglen spiser hundelordt.

Sneglen har en raspetunge. Den rasper små stykker af føde, som når vi benytter et rivejern. Det er sjovt at studere en snegl nedefra vha en glasplade (politikkens store naturbog 2002).

Sneglens tunge fungere som et rivejern -
 den rasper små stykker af sin føde

Fjender:
Fugle, rov-og løbebiller,

Aktiviteter:
Sneglevæddeløb
Forløb med sneglens spisevaner og udvikling