Dyreholdet starter

Så er dyreholdet startet. Efter didatiske og etiske overvejelser er valget taget – et terrarie med vandrende pinde og plastikbøtter med melorm.

Disse er valgt udfra hvad der er nemt og muligt at holde, at se en forholdsvis hurtig udvikling børn kan følge og sidst men ikke mindst efter hvad der er muligt at holde således, at dyrene har optimale boforhold.

De to arter er begge insekter, der repræsenterer hver deres udvikling – en fuldstændig forvandling: melormen:fra larve til puppe til bille (http://www.fugletossen.dk/ d.6.9.2015 kl:13:12)og en ufuldstændig forvandling : en vandrende pind: fra æg til nymfe til større insekt (http://bonniedyrecenter.dk/ d.6.9.2015 kl:13:19).

Den ene af vores vandrende pinde

En hel bunke melorm

Målgruppen for mit projekt er børnehavebørn, der sandsynligvis allerede har haft forskellige møder med flere arter af insekter, og som her kan opleve den konkrete udvikling. Jeg har startet forløbet med min datter, der er 6 år og som har fulgt processen fra start. Dertil kan nævnes, at min dreng på to også er meget interresseret. Hver gang han kommer ind i stuen, skal han lige hen og tjekke buret – og jo de er der endnu! 

"Der, der......kravler op" 

Dyrene skal placeres, så de ikke lider nød, dvs ikke i direkte sol, kulde og træk, men gerne i stuetemperatur. Når der er taget hensyn til dette, skal dyrene yderligere placeres i øjenhøjde med børnene, så de selv kan gå til og fra og studere dyrene efter behov. Dette er med til at styrke interressen for dyrene, når børnene selv kan være med til at bestemme, hvornår de har lyst til at være undersøgende overfor dyrene, der også har betydning for deres læring. Det vil også være en god ide at have bøger om temaet til at ligge ved siden af, der også invitere til at fordybe sig og gå i dialog med hinanden omkring dyrene. Det er både med til at skabe og fordybe relationer (det fælles tredje), og styrke den viljestyret opmærksomhed.

Vi har inden start snakket om dyrene ved at finde læsemateriale på nettet og på biblioteket. Her har vi snakket om, hvor de kommer fra, boforhold og hvad vi skal sørge for i forhold til pasning, pleje og foder. Man kan sige, at der gennem denne proces således er skabt forventninger til, hvad der skal ske, som kan være med til at skærpe barnets opmærksomhed/fokus for og i forløbet. (Edlev 2015:42-43). Grunden til at gå denne vej, frem for at tage udgangspunkt i min datters dyreinterresser, der ville have været dyr med pels, er håbet om at kunne vække interesse for den del af dyreriget, der fremkommer lidt mere som adr...og yyyrk-dyr, men som har betydning for vores naturs sammenhæng. (se også indlægget SMTTE-model af dyreholdet)

Lidt litteratur som forberedelse

Hvad skal vi bruge til at holde dyrene?

En vandrende pind – et exotisk insekt.

Rent etisk var jeg meget itvivl om dette valg, da det netop har været et importeret insekt, der ikke lever i vores danske natur. Dog valgte jeg det, da jeg mener, det er muligt at opfylde dyrets krav for gode levemuligheder, og det kan være med til at skabe dialoger med børn om andre kulture og miljø betingelser for dyr og insekter i andre lande.

Den vandrende pind

Et terrarium med god plads

Bundmateriale (spagnum eller sand)

Et plastikbæger til vand og planter (brombærblade)

Hvad spiser dyrene og hvordan skal de bo:

Den vandrende pind er vegetar og spiser planter. De er gode at fodre med brombærblade eller liguster, hvilket gør det muligt altid at kunne finde frisk føde i vores natur trods vinter og kulde. De er nemme at fodre, da der blot skal sørges for, at de har friske blade i deres bo. Grenene kan stilles i et bæger med vand i buret, sådan har dyrene også gemmemuligheder.

Dyrene kommer oprindeligt fra varmere lande, derfor skal de stå i rum med stuetemperatur, hvor grene i buret gerne dagligt skal bestøves med lidt vand. Dette giver et fugtigt og lettere tropiske klima, samtidig har dyrene mulighed for at drikke, hvis de er tørstige.

I naturen ses de som regel som flokdyr, derfor giver det mening at have mindst to fra start. Dog skal de have plads nok, da de ellers kan begynde at angribe hinanden.Som tommelfingerregel skal buret være omkring 3gange så højt og bredt, som dyret er. De skal stå uden for direkte sol og træk, og der skal kunne skelnes mellem dag og nat, da de fleste er nataktive.

Formeringen sker gennem befrugtning af en han, dog kan en del arter også formere sig gennem jomfrufødsel, altså uden hannens tilstedeværelse. De lægger æg som klækkes til nymfer (http://bonniedyrecenter.dk/ 6.9.2015 kl 20:16).