Efter den konstrutivistiske tankegang og Piaget tilegner barnets sig læring gennem egne erkendelsesprocesser - sanseoplevelser ( Elfstræm, Wehner-godee, sterner og nilson 2009: 23-25). Ud fra det har jeg forsøgt at tilrettelægge mine aktivitetstiltag. Hvad kan vi undersøge og hvordan? - og helst ud fra barnets egne spørgsmål i forhold til dyrene.
Den læste litteratur omkring dyrene havde jeg valgt - formidlingsrummet (at gå foran Edlev 2015:68). Formidling af basal viden for at kunne omgås dyrene og for at holde dem under optimale forhold. Hertil kommer mit natursyn med ind over, som tager udgang i den antroprocentrifugale naturopfattelse - individet sætter mennesket i centrum, lære først om sig selv hvorefter perspektivet åbnes ud mod naturens liv (dyr, planter og økosystemer) (Edlev 2015:360) Dvs jeg anser det som etisk iorden at holde dyrene og undersøge dem, for at lære mere om dem, dog med etiske overvejelser om at dyrene skal have det godt, og de skal efter endt projekt tilbageføres i naturen hhv hvor de kom fra.
Det følgende forløb har taget udgangspunkt i spørgsmål fra min datter, men også spørgsmål fra min side, som kunne undersøges.
Et af spørgsmålene fra mig:
Hvad spiser de?
Vi læste om det, og gav dem mad herefter
Havregryn og et lille stykke agurk... |
Vi forsøgte med:
Peberfrugt |
Det var ok, men der var ikke så stor omsætning som på agurken |
...for den var der rift om |
Amalie kom i tanke om brombærblade, det spiser de vandrende pinde jo også, og brød |
Det var en succes - en halv time efter så det sådan ud, og dagen efter var det komplet væk! (det var jeg lidt overrasket over da jeg ikke troede de ville gå på friske blade) |
Med det er vi startet med at arbejde med begrebet fødekæde, med ormene som start- det kan vi nemlig også undersøges...
Spændende med den undersøgende tilgang - hvis I afprøver flere ting, kan I måske begynde at danne nogle kategorier: Hvad kendetegner de ting som melbille larverne gerne spise - og det de ikke vil spise?
SvarSlet