Sammenhæng
Med udgangspunkt i
læreplanstemaet natur og naturfænomener har vi planlagt en
ekskursion med ældstegruppen, 8 børn på 5-6år. Forløbet strækker sig over to dage tirsdag og onsdag i uge 39. Turen vil gå til
skoven, hvor vi vil se efter „spiseligt natur“. Vi ønsker at
give børnene en god oplevelse, hvor de kan gøre sig konkrete
erkendelser om naturens næringskilde i form af frugter og bær (alt
efter hvad vi finder :-))
Vi ved, at børn lærer
bedst ved selv at være aktive og opleve på egen krop (Edlev 2015:
55), derfor vil vi også efterfølgende bringe
fundet med hjem for at kunne bestemme indholdet og bearbejde bl.a
gennem madlavning, bålsted m.m. Dette giver børnene så mange
forskellige sanseoplevelser så muligt, der kan styrke deres egen og
fælles læring, samt lyst til mere.
Undervejs i forløbet vil
vi arbejde med de forskellige læringsrum: at gå foran-formidling
fra os til børnene, gå ved siden af – at
støtte op omkring det børnene interreserer sig for og gå i dialog
med dem(også det der ikke kan spises), gå bagved –
frihed til børnenes egen fri
leg og udfoldelse under turen (Edlev 2015:68-69)
Vores
motto i forløbet: vi passer på naturen og hinanden
Mål:
Overordnet mål:
- At børnene får en sanselig og god oplevelse i naturen
- At de får viden om, hvad der kan spises i naturen og årstidens spisekammer for både dyr og mennesker
- At få viden om sammenhæng mellem natur og mennesker
Delmål:
- At børnene smager på det vi finder
- At få konkret viden om det at lave bål fra at finde optændingsmateriale, at holde gang i bålet og hvordan det slukkes igen (tålmodighed og koncentration)
- At samarbejde
- At få kendskab til madlavning (pandekager) og at følge en opskrift, der kan bruges udendørs
- At få kendskab til lave frugtmos/marmelade af naturens indhold i uderummet på trangiakøkkenet
Tiltag:
Dag 1
vil vi starte med at skabe relation til børnene ved at starte med en
præsentations runde, først af os, derefter børnene.
Vi vil fortælle kort om
dagens aktiviteter som er, at vi går i skoven og ser om vi kan finde
noget spiseligt.
Vi snakker om under vejs
hvad man kan lave af forskellige bær, planter og evt frugter.
Vi tager udbyttet med
tilbage til børnehaven som vi har fundet og lægger det hele samlet
så alle kan se det og undersøge det (vi medbringer bøger).
Dag 2 samles
vi igen og snakker om hvad der skal ske. Vi deler børnene op i 2
hold (4 og 4).
Pernille går i køkkenet
med 4 børn og Eva laver bål med 4 børn. I køkkenet bliver der
lavet pandekagedej og udendørs bliver der lavet bål og kompot (af
det fundne).
Vi spiser i bålhytten
(alt efter vind og vejr) og synger et par sange (relateret til
natur/udeliv). Evalueringen finder sted på sidste dagen med børnene,
mens der spises, her laves der børneinterview og snakkes om hvad der
har været godt/svært/spændende osv.
Undervejs tages der
billeder som dokumentation til bloggen
Tegn:
- At børnene smager
- At børnene deltager aktivt i aktiviteterne
- At børnene stiller undrende spørgsmål, og kommer med fund til os
Evaluering:
Opsamling og refleksion i studiegruppen på baggrund af
dokumentationsarbejdet efter endt forløb.
Evaluering i børnegruppen
foregår i fælles samtaler med børnene på sidste dagen. Disse
skrives op og dokumenteres.
Evalueringen på tegn i
forhold til målsætning i studiegruppen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar