Vild plante

Engbrandbæger

Jeg tror, at planten her er en engbrandbæger. En gul blomst, der er udbredt på græsmarker og uopdyrkede jorder.
Blomsten er flot i sin gule pragt, men den er giftig for heste og kvæg, hvis den fortæres. Derfor er det en uønsket plante på høstmarker (www.landbrugsinfo.dk/)

Planten er flot at iagtage - stimulering af den visuelle sans

Lugtesansen skal ikke snydes - hvordan mon den dufter?

Engbrandbægeren kan blive mellem 30-120 cm høj. Den spises gerne af sommerfuglelarvearten Blodplet. Larven optager det giftige indhold i planten, og bliver herigennem selv giftig for andre dyr. Således undgår den at blive spist. Sommerfuglen er ligeledes giftig gennem intagelse af planten i larvestadiet. Larven er gul med sorte streger, som her også advarer, at den er giftig.

Blomstringstid er fra juli til oktober. Dens ses hyppigt i danmark på græsenge, vejkanter og flerårig græsmarker (http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3426)

Piletræet

Pilen kan anvendes både som busk og som træ, der kan blive op til 25 m afhængig af arten.

Pilen her står i sumpjord. Den har fine lancetformet smalle blade. Pilen er løvfældende, dvs taber sine blade i efteråret
Træets frø er lange bløde dusker, rakler, der ses på træet i foråret.

På biotopen er der mange nye skud af piletræet. De står tæt sammen, næsten som en levendende væg.
På netsiden http://www.skoven-i-skolen.dk/content/lav-en-pilemark er der gode ideer til aktiviteter med pil.
Det er nemt at holde pil, og kan bruges til gode aktiviteter på en legeplads. Plantes der flere pile på et sted, er det sjovt at lave "levende"huler med børn, de bagefter kan lege i.
Hvor planter jeg min pil?
Planten trives bedst i fugtig jord, men de er plejenemme og kan vokse nærmest overalt.

Brombær, en bærbusk

Brombær er en vildplante, en halvbusk med bærende furgter i oktober. Derfor er den god at lave aktiviteter med i efteråret.

Dens grene har torne og bladene er finnede med eneten fem eller syv småblade.

Dens blomster er enten hvide eller lyserøde og behøves ikke nødvendigvis bestøves for at danne frugter

Den vokser ofte tæt sammenfiltret i hegn, skove, heder og uopdyrkede områder.
Brombær buske kan blive op til 6 m lange.
Da nogle brombær er stedsegrønne er det også god føde til hjorte i vinterperioden, og selvfølgelig også til vandrende pinde :-) (se mere om vandrende pinde under etiketten dyrehold)

En vandrende pind spiser brombærblade med velbehag

Buskens bark er først grøn og glat og bliver herefter brun og furet, et godt gemmested for insekter og andet dyreliv.

her ses grene der er blevet brune og furet

(https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_Bromb%C3%A6r og politikkens store naturbog 2002)

Brombær egner sig til friluftsaktiviteter fra jord til bord - Her ses billeder fra aktiviteten "vi laver brombærmarmelade på biotopen"

Brombærene findes og plukkes - i fællesskab

Bærene hældes i en gryde fra vores medbragte trankiakøkken

Efter lidt kogning tilføres medbragt geliersukker

og så skal der smages......det var lækkert

Mælkebøtte - en vild plante

Mælkebøtten (navnet har den bl.a af den hvide mælk) en gul blomst, er en hyppigt bredt vildplante. Den kaldes også for løvetand, da dens takkede blade kunne minde om løvetænder.

Den er en slægt af stauder med pælerod, en lang og robust rod, der stikker dybt ned i jorden (https://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%A6lkeb%C3%B8tte)

en lille mælkebøtte, og i forhold til - en lang og kraftig rod

Den er sjov på mange måder, den kan pustes til, man kan bruge dens saft når man har brandt sig på en brændenælde og man kan lave blomsterkranse af den. Men den kan også laves til marmelade, kaffe og honning. Aktivitetstips til sjove og spændende ting med mælkebøtter kan ses på http://www.skoven-i-skolen.dk/ f.eks turthorn, blomsterkæder og mælkebøttekaffe

Den formere sig gennem sine frø, når blomten visner, der spredes med vinden eller når vi puster til den.
Stænglerne er hule og indeholder hvidt saft. Planten bliver mellem 5-30 cen stor (Politikkens store naturbog 2002)
Planten er en nydelse for kaniner :-)

Foto: Politikkens store naturbog 2002

Træet røn

På min biotop står der en del rønnetræer

Røn er et almindeligt træ i Danmark, der står ved hegn og lysåbne skove. Den kan blive op til 15 m høj.
Træet kræver lys, og kan tåle meget vind (https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_R%C3%B8n).

Træets blade er små og savtakkede. Træet bære røde frugter, som fugle og andre insekter holder meget af (http://www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/traeer_og_buske/1291.html)

Frugterne er ikke giftige for mennesker, men enkelte kan give mavepine. Iøvrigt smager de ikke så godt rå, så man spiser automatisk ikke mange af dem.

Bærene kan dog sagtens bruges til madlavning enten gelee, marmelade eller kompot

Opskrift på rønnebæræble-kompot:

Ingredienser:

500g rønnebær

500g æbler

5dl vand

1000g sukker

		Opskrift: Rønnebærene skylles i koldt vand De dryppes af og ribbes Æblerne skrælles, kernehuset fjernes og skæres i både Rønnebær, æbler og vand kommes i en gryde og koges ved svag varme 8-10 min Sukkeret tilsættes og frugten koges yderligere 8-10 min Der skal røres hyppigt, så det ikke brænder på Hæld kompotten på glas og bind straks til med syltepapir eller dobbelt pergamentpapir eller luk med tætsluttende låg
		(opskriften er hentet på: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/visopskrift.php?id=29259)

Træer

Elm

På min biotop står der en stor elm tæt ved søen. Den står inderst blandt en del andre træer og krat i skygge.

Det er svært at erkende træarter, når der ikke er blade på, men disse røde blomsterartige knopper gjorde det forholdsvist nemt at finde ud af, at det er en elm.

Elmen er et løvfældende træ, der bliver op til 30 m højt, og er en meget hårdfør art. Skud og grene af elmen ædes gerne af vildhjort. Desuden er elm bedst at bygge buer af.
Elmens frugter kaldes manna og kan spises.

Eg

 På min biotop er der en del egetræer

Egen er let genkendelig. Selv om vinteren sidder der nogle blade på træerne, og de er lette at kende på deres markante form – se billede nedenunder.

Gamle agern og gamle blade fra sidste år på jordbunden

Egen er et lystræ, dvs den har brug for meget lys, men lader også en del passere, hvilket giver andre planter rig mulighed for at gro i underskoven.

Egen bliver omkring 25 m høj, tilgengæld kan den blive meget tyk.

Dens frugter hedder agern, som sidder fast i en lille skål-se billede nedenunder

Små agernmænd lavet med min datter på 4 år med agern fra sidste år

Vilde planter

 En butbladet skræppe

Denne voksede lige midt i et muldvarpeskud

Denne plante høre til syrefamilien, som alle smager syrligt pga af indholdet af oxalsyre.

Den kan blive op til flere år gammel og op til 120 cm høj. Planten har dybe pælerødder, hvad vi også bemærkede, da vi ville rykke den op med rod!

Vi fik dog alligevel et eksemplar med hjem

 

Som man kan se her er rodet lang og kræftig
 - 34 cen lang!

Når roden blev skåret over, kunne man se
 at den var træagtig

Det krævede en rigtig brødkniv at komme igennem

Planten er meget almindelig og vokser som regel ved skove, marker langs vejkanter og på uopdyrkede arealer.

Førhen brugte man planten ved hudproblemer pga af dens syreindhold. Skulle man brænde sig på en brændenælde, kan man bruge skræppens blade for at lindre ved at gnidde dem på det brændte sted.

(Kilde: Politikkens store naturbog, 2002)

Brændnælde

Liden nælde. Jeg fandt planten i skovbunden
 tæt ved søen mellem træerne.

Planten hører til nældefamilien. Den er etårig og bliver mellem 10-45 cen. høj.

Her får man et tydeligt indtryk af de små brændhår

Planten er fuld af små brændhår, som indholder myresyre og udgiver en sviende fornemmelse, hvis man røre den. Hårene beskytter den mod græssende dyr dog ikke for larver, der lever af planten.

Den har et spinkelt og svagt forgrenet rodnet

Vi tog den med hjem til nærmere undersøgelse

Den blomstrer i juni til oktober.

Brændenælden kan bruges som te eller spises som suppe.

(Kilde:Politikkens store naturbog, 2002)

Dunhammeren

Her ses dunhammeren. Den står ude i den lille sø på min biotop. En ret dekorativ plante.

Dunhammeren er en sumpplante og vokser i søer, moser og grøfter. Den kan blive 1-2m høj. Blomsten er en aflang brungul kolbe.

Her ses planten efter at være "eksploderet". Hermed spreder den sine frø.

Det første billede er taget i starten af februar, det sidste sidst i marts, så hurtigt kan det ændre sig.