Sneglen - et bløddyr

En skovsnegl

Her ses en snegl, der kravler op ad et vindue.
Man kan ane nogle lyse streger i det mørke felt på sneglen,
der ligesom et løbebånd kørte rundt og opad

Sneglen nedfra, her ses de to følehorn

Sneglen:
Sneglen er et bløddyr, der bevæger sig fremad ved hjælp af én fod. Den bevæger sig langsomt fremad, og efterlader et slimspor,  der gør det nemmere for sneglen at komme fremad. Nogle snegle har hus på, som beskytter dem mod fjender og vejr og vind. Sneglen har et eller to par følehorn foran, hvor øjnene sidder for enden.
De to huller på siden af skovsneglen er åndehuller.
Der er noget fascinerende over snegle, selvom deres slimede art også er lidt frastødende. Det er sjovt når den trækker følehornene til sig, og man har altid god tid til at studere sneglen i, da den er meget langsom. Derfor er det også et godt dyr at undersøge i alle aldre.
Slimen beskytter den mod udtørring og fjender. De opholder sig oftest, hvor der er koldt, fugtigt og mørkt.(Politikkens store naturbog 2002)

Formering:
De fleste landsnegle er tvekønnede, alligevel parrer de sig, men begge køn kan lægge æg. En skovsnegl kan lægge op til 400 æg per sæson. Deres æg lægges i bunker af 20-30 i hulrum hvor der er mørkt og fugtigt (http://naturstyrelsen.dk/).

Føde:
Snegle spiser frugt og grønt og rådne planter, dræbersneglen spiser endda døde artsfæller og hundelordt.

Sneglen spiser hundelordt.

Sneglen har en raspetunge. Den rasper små stykker af føde, som når vi benytter et rivejern. Det er sjovt at studere en snegl nedefra vha en glasplade (politikkens store naturbog 2002).

Sneglens tunge fungere som et rivejern -
 den rasper små stykker af sin føde

Fjender:
Fugle, rov-og løbebiller,

Aktiviteter:
Sneglevæddeløb
Forløb med sneglens spisevaner og udvikling

Rådyr - et pattedyr

En dag på biotopen

Der er et dyrespor........

-rådyrlordt!

Rådyr:
Rådyret er et pattedyr, der lever i det meste af europa. Den er ca 1,3 m lang, har en rødbrun pels og en kort hale. Hannen har også et gevir som voksen. Ses oftest ved solopgang - dyret er dagsaktiv, dog meget sky. Dyrene kan løbe hurtigt og springe op omkring 2 meter højt (Politikkens store naturbog 2002: 190) Hannen kaldes en buk, hunnen for en rå og ungerne rålam (http://naturstyrelsen.dk/d.7.9.2015)

Levested:
I skovområder med buske og krat

Formering:
Dyrene parrer sig i sommermånederne juli-august, og føder 1-2 rålam året efter i maj-juni måned.

Føde:
Rådyret er planteæder og spiser bl.a buske, knopper af løv og nåletræer.

Fjender:
Rålammenes fjender er ræve, ellers bliver rådyrene ofte kørt ned af biler, eller skudt i jagtsæsonen

Aktiviteter:
Led efter dyrespor i naturen f.eks gnavespor, dyrelordt m.m

Græshoppen - et hoppende insekt

En græshoppe fra min biotop -
jeg var nød til at holde den forsigtigt i benet ellers ville den hoppe væk!

Græshoppen:
Et hoppende insekt, der er meget hurtigt. Dette eksemplar kunne være en grøn løvgræshoppe. Græshopper har 3 par ben, de bagerste er meget lange, som de bruger til at hoppe med. Græshoppehannerne "synger" ved at gnide bagbenene mod vingerne, der findes dog også græshopper der er tavse (Politikkens store naturbog 2002: 322-324). Sangen er for at tillokke hunnerne. Græshopper i Danmark kan blive mellem 22 og 60 mm store. Hunnerne er de største

Levested:
Græshoppen lever på tørre og solrige græsområder, og er nataktive.

Formering:
Hunnen lægger æg i jorden eller i planter i ægkapsler. Her overvintrer de, og næste forår klækkes de med små nymfer.

Politikkens store naturbog 2002: 318

Føde:
Nogle græshopper er vegetare andre rovdyr.De fleste løvgræshopper er rovdyr, primært andre insekter,men ellers nærmest altædende (http://www.absolut-skadedyr.dk/)

Fjender:
Fugle og andre smådyr

Vær forsigtig i håndteringen af græshopper, nogle kan bide!

Aktivitet:
Læs om græshopper
Lav en dyrefælde, grav den ned i jorden og prøv at fange en græshoppe

Rygsvømmeren - et vandinsekt

Udbyttet af en fisketur på biotopen - en masse rygsvømmere!

Der fiskes og skovles

Sikke en fangst, snask og rygsvømmere

Der var liv i tallerknen

Rygsvømmeren:
Et insekt der holder til i Danmark ved vandoverflader. Den har 3 par ben, et par små, mellem og store ben. Insektetet svømmer på ryggen og er meget hurtig, den var næsten ikke til at få et billde af! Dens lange bagben fungere som en slags bådårer. Den er også god til at flyve, og overvintrer på bunden af vandhullet eller i søen (http://naturporten.dk/)

Cyklus:
Rygsvømmeren klækkes som en nymfe, der vokser sig større til et voksent insekt

Føde:
Rygsvømmeren er et rigtig rovdyr. Den spiser små fisk, haletudser og insekter

Fjender :
Stor vandsalamander og vandkalven (dog kan den selv spise vandkalvelarven)

Men pas på, rygsvømmeren kan bide!

(Garneri,Anita og David chandler, min første bog om smådyr 2012:19)

Selvfølgelig blev de lukket ud igen efter undersøgelse...

Stankelbenet, et insekt

Et stankelben i græsset

Den er perfekt tilpasset omgivelserne.
Jeg havde næsten heller ikke set den...

Stankelbenet:
Insektet er en større myggeart, der dog ingenting gør. Den stikker ikke som myg. Pga dens lange ben virker den lidt kaotisk og uregelmæssig i dens bevægelse. På trods af at den kan flyve, synes jeg ikke at dyret er særlig hurtigt, dertil kan også sige at den ofte sidder fast pga sine lange ben! Stankelbenet har en fuldstændig forvandling - den lægger æg, som klækkes til larver, som forvandler sig til et flyvende insekt.

Formering:
Det voskne dyr opsøger fugtige steder, hvor de parrer sig.Hunnen lægger æggene ved at lade dem falde til jorden eller lægge dem løst på jordoverfladen. En hun kan lægge op til 3-4oo æg. Efter ca 15 dage klækkes æggene. Æggene bliver til larver, der lever i jorden, hvor de også forpupper sig for at blive til et flyvende stankelben.

Levested:
Den ses på hyppigt på græsmarker og i haver. Vi har dog pt også en del inde i huset. De tiltrækkes af lys når det er mørkt og vinduet/døren er åben.

Føde:
Larverne spiser plantedele, spirende før og græsarter. Det voksne insekt spiser nektar og plantesaft. Er der for mange larver i jorden, kan de være skadende for plantelivet, da dette er deres hovedsaglige næring

Fjender:
Stankelbenets fjender er bl.a svaler, flagermus og hvepse, larvens fjender er andre fuglearter samt rovbiller og løbebiller i jorden

(Informationerne er fundet på følgende side http://www.havenyt.dk/)

Her ses et dødt eksemplar - insektet er helt skulpturelt

Det kan koste lidt overvindelse at røre et insekt -
 det er lidt nemmere når insektet ikke bevæger sig mere...

Aktiviteter:

• tegn insektet
• lav en skulptur med ståltråd som ben

Hvorfor arbejde med dyr, planter og natur?

Aktiviteter som at gå ud i naturen og kigge på dyr og planter, samle dem ind, snakke om dem, få viden om dem og forholde sig til dem, er med til at skærpe børns opmærksomhed på omverden, at fordybe sig og styrke koncentrationsevnen, at begynde at tage stilling til naturen omkring sig (hvad er det og hvordan forholder jeg mig i naturen - natursyn), at få forståelse for andet og andre liv end ens eget, at gå på opdagelse både alene og i et fælleskab/at skulle samarbejde, det kan give børn en robusthed både fysisk (vejr, vind og terræn og fysisk aktiv), men også psykisk ï form af f.eks glæde og samhørighed med naturen - der kan have indvirkning på dagligdagens stres og jag m.m (Achton, Ophelia 2004: 36-50 udebogen, Edlev 2015: 227-228). Aktiviterter i det fri tager ofte udgangspunkt i det fælles tredje ved at aktiviteterne ligger op til at skulle løse fællesopgaver (Edlev 2015: 152)en god indgangsvinkel til at udvikle sociale kompetencer

Naturen er et læringsmiljø der rummer forskellige læringsstile den auditive – lydene i naturen, den visuelle – at se naturen, den taktile – at røre ved naturen, den kinæstetiske – at bevæge sig i naturen. (sanselæring – de fem sanser, Nyrop-larsen 2008:26-27) Den skaber læring, men den giver også plads til bare ”at være” og være forbundet med den uden stres. Uderrummet rummer mere kapacitet, mere støj uden at det virker som støj for der er nærmest uendeligt til ”loftet”, der er bevægelsesfrihed og masser af plads således at det enkelte barn ikke vil virke klemt og få stres på samme måde som i et indrammet rum (Achton, Ophelia 2004: 36-50 Udebogen)

Anbefaling til medbragt grej på naturture:

Hvide plastikbakker til det indsamlede, hvidt papir til bedre at kunne se indsamlet materiale på, plastikbøtter, lupper, fiske/fangenet, et trankiakøkken med sprit, en grensaks, plastikbæreposer, små spande og skovle, syltetøjsglas, et plastikaquarium med hank, en skarp kniv, en pressenning og gummibånd til at binde op med, plastik handsker, håndbog, snor, førstehjælpskasse og et kamara til dokumentation  

Krebsdyr

Bænkebidderen - et krebsdyr på land

Disse bænkebiddere lå sammen  - som en helt lille familie

Bænkebidder:

Bænkebidderen hører til krebsdyrfamilien. Det er et leddyr og har syv par ben. Bænkebidderen var oprindeligt et vanddyr, men har udviklet en art til land også. Derfor dør det også, hvis det bliver for tørt.

Nedenfra er bænkebidderen næsten gennmsigtig.

Denne bænkebidder
har mistet et følehorn!

Levested:

Bænkebidderen lever, hvor der er mørkt og fugtigt f.eks under sten og fugtige træstykker. Det ses gerne i skoven, men også i haven. Da bænkebidderen er til fugt og mørke er den derfor også et natteaktivt dyr.

Et typisk levested for en bænkebidder

Her ses forskelligfarvet bænkebiddere.
 Gråsorte og gråmeleret arter

Bænkebidderen ses ofte i flok.

Føde:

Bænkebidderen spiser:

• halvnedbrudte blade, grene, træstubber og trøstykker
• alger
• svampe
• gammelt frugt

Formering:

Når hunnen er 2 år gammel kan den få unger. Den lægger æg i en lille rugepose, som den bære rundt på. De første par dage af ungernes liv, bliver de i posen inden de kommer ud. En bænkebidder kan blive 3-4 år gammel.

Fjender:

Bænkebidderen spises af edderkopper, pindsvin og ugler. Bænkebidderen forsvarer sig ved at ligge helt stille.

(Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/)

Aktiviteter med bænkebidderen:

- Tag bænkebiddere med hjem og lav et hjem til den i et akvarie. Medbring skovbund og gammel træstykker. Følg bænkebidderen i sit nye hjem og giv den mad

- Tegn en bænkebidder

Pattedyr

Muldvarpen, et lille pelsdyr

Politikens store naturbog, 2002

Muldvarpen:
Muldvarpen er et lille pattedyr, der tilbringer størstedelen af dens liv under jorden.Den er mellem 11 og 16 cm lang, med sort fløjsagtig pels.

Muldvarpen har enorme skovlformede forben som den graver underjordiske gange med. Jorden herfra er de synlige muldvarpeskud på jordoverfladen.

Politikens store naturbog, 2002

Politikens store naturbog, 2002

Dyrespor fra muldvarpen

Muldvarpen er som sådan ikke et skadedyr, men efterlader den mange bunker jord i haverne, kan den ødelægge en have rent optisk og måske også græsslåmaskinen. Den kan dog også volde problemer for landbruget, da dens gange kan skade planterne.

Føde:

Muldvarpen er kødædende og spiser:

• insekter
• snegle
• orm

Muldvarpens levested og formering:

Muldvarpen lever hovedsageligt på græsarealer og i i løvskove. Muldvarpen får en gang årligt et kuld unger på 3-4 stk i sommerperioden.

Muldvarpens fjender:
Katte, ræve og andre store rovdyr.

(Kilde: http://www.denstoredanske.dk, Politikkens store naturbog, 2002)

Muldvarpeaktiviteter:

• læse og arbejde med "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lordt på dens hoved"
• dekorering af muldvarpeskud
  
  
   

• Lave en muldvarpekage (dk-kogebogen.dk)

Vildkaninen

Da jeg var på vej hjem fra min biotop, så jeg en lille vildkanin gemme sig mellem nogle træer tæt ved grøften.

Vildkaninen er et pattedyr, der lever i skovkanter og levende hegn og krat, som vender ud mod åbne enge og marker. Vildkaninen bor i underjordiske selvgravede huler. De er hovedsageligt nataktive dyr.

Kaninen vejer 1,5-2 kg og er omtrent 35-50 cen lang. Den har lange bagben og en gråbrun pels.

Kaninen er meget social og lever i kolonier. Dens ekskrementer er en bunke af små runde kugler.

Vildkaninen får i gennemsnit 3-4 kuld unger af 2-10 stk om året.

Vildkaninens sprog:

Vildkaninen kommunikerer med duftmarkeringer og stampning med bagbenene. Når der er fare på fære advarer den andre ved at stampe og viser den hvide haledusk frem.

Vildkaninens mad:

Den lever udelukkende af planteføde. Den æder mange forskellige arter af græsser og urter samt blade, skud, bark og rødder. Markafgrøder indgår også i menuen, og kan derfvor også være til stor last for ejere af køkkenhaver og landmænd

Vildkaninens fjender:

Ræve og mårdyr tager især ungerne, mens ørne og våger kan tage voksne kaniner. Desuden er der afsat jagttid på vildkaninen for at holde bestanden nede

Vildkaninens fodspor

Insekter

Vandkalven - søens monster

Mit fund var et af de mindre størrelser

Den var svær at fotografere,
 da den konstant var under bevæglse
 og det temmelig hurtigt

Vandkalven
Vandkalven hører til bille familien. Den lever hovedsageligt i ferskvand eller brakvand. Vandkalvens størrelse variere mellem 27mm - 60mm. 

Formering:
Vandkalven ligger æg som bliver til rigtig rovædende store larver i ferskt og brakt vand. De forpupper sig på land og kommer ud som voksne biller.

Vandkalvelarven et rigtigt sømonster.....

http://www.fugleognatur.dk/

Levested:

Den lever i vand, men har brug for at komme til overfladen for at snappe nyt luft. Luften gemmer den i luftlommer under dækvingerne. Vandkalven er også en god flyver. Den flyver mest om natten, hvor den kan flyve til andre vandhuller.

Føde:

Vandkalven er et rigtig rovdyr, den spiser:

• orm, larver, haletudser, små fisk, snegle og små frøer

(Kilde: http://www.fugleognatur.dk/,http://www.naturporten.dk/)

Aktiviteter med vandkalven:

-Udarbejdelse af en vandkalvelarve med vatkugler og piberensere

http://www.vestrehus.dk/

-Kopi af en vandkalv som børnene kan få lov at male

-Tegn dyr som vandkalven spiser

Landjordens store rovæder

Politikkens store naturbog, 2002

Løbebillen

Løbebillen er et insekt. Der findes mange forskellige arter.De er alle sorte, rovædere og kan løbe meget stærkt - derfor også navnet løbebille. De kan variere i udformnning og størrelse alt fra 15 mm - 40 mm.
Billedet ovenfor og følgende billeder viser det eksemplar jeg stødte på. Et STORT eksemplar.

Den store løbebille

Formering

Hun-billen lægger årligt omkring 40 æg nær ved jordbunden. Larverne lever som regel tæt ved jordoverfladen og er også et stort rovdyr.

Levested

Løbebillen lever ved jordbunden.Løbebillen ses også hyppigt i haven, hvor den er god som sneglespiser. 

Føde

Løbebillen og larven spiser:

• snegle og snegleæg
• småinsekter
• orm
• bladlus osv

Her ses rovdyrets kræftige kødædende kæber

Mon dette har givet inspiration til aliens?

Billen har meget kraft.
Den smuttede fra mig op til flere gange
 ved fotograferingen, hvor den brugte
dens kraftige bagben.

Fjender
Mus og fugle hører til billens fjender. Når billen klemmes udgiver den en stinkende væske, der skal holde fjender på afstand.

(Kilde: http://www.slottet-i-smoermosen.com/)


Aktiviteter med løbebillen:

• Billeløb (se også http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=17&a=303)
• Tag-fat-leg. Fangeren er løbebillen og de andre er snegle, og andre små dyr
• Tegn et eget "løbebillemonster" efter at have studeret insektet