Afrundende refleksioner om dyreholdet

Ny viden om naturen

Ved at gå tæt på de små dyr – insekterne, og studere deres leveform og „arbejde“ for og i naturen, har det givet mig viden om, hvor stor betydning de egentlig har for naturen. At deres plads i naturen ikke er vilkårlig, men betydningsfuld for både mennesket og naturen i sig selv, om det er som foderdyr eller næringskilde til plantelivet. Dette gør det igen muligt for os mennesker og dyr at kunne leve og ånde – altså et fuldendt kredsløb med konstant bevægelse. Hermed også en basal grund til, hvorfor man bør beskæftige sig med natur og miljø/dyrehold.

Udover viden om de dyr jeg har holdt, har jeg lært om andre smådyr og insekter gennem dyrebøger lånt på biblioteket undervejs i forløbet. Det har givet både god og sjov viden om naturens forunderlige verden gennem de små gode historier, om skoven, haven og markens små dyr f.eks:

• Snydebien – svirrefluen, der gennem sit udseende, som hveps snyder fjender
• det gode venskab og symbiosen mellem myren og bladlusen, der nogen gange holdes som husdyr i myretuen
• bænkebidderen, der hader lys og bærer sine unger i en pose på maven
• Fuglen der smider sneglehuset mod en sten for at kunne spise den
• regnormen der hiver bladene ned i jorden for at fortære dem
• græshoppen der spiller violin med sine bagben og mariehønen der smager så afskyeligt at den nærmest ingen fjender har.

(Jørgensen, Bent og Birde Poulsen, Krible-krable-dyr, 2001)

Gode og sjove historier der kan være med til at vække børns nysgerrighed på mere viden omkring naturens mangfoldige dyreliv.

Med udgangspunkt i teorien, at den bedste læring sker gennem egne og fælles erkendelsesprocesser (Edlev 2015: kap 3) – har jeg fået viden om naturen som en super indgangsvinkel, da den i sin rummelighed tilbyder et læringsmiljø med mulighed for netop at kunne bruge alle sanserne – at høre, se, føle, smage, lugte og at kunne bruge kroppen. Der er højt til „loftet“ og masser af plads til både at kunne gå på opdagelse alene eller i grupper.

Etiske overvejelser

• Da jeg har valgt vandrende pinde, giver dette dyrehold mulighed for etiske overvejelser i forhold til at holde dyr, der ikke findes i Danmark/Tyskland (hvor jeg bor). Er det ok at bryde ind i dyrenes natur og importere dem til et andet land? Og hvis ja med hvilke begrundelser. Her spiller ens natursyn også en stor rolle – skal perspektivet ses ud fra menneskeøjne eller dyreøjne ?(antropocentrisk eller zoocentrisk - Edlev 2015: 354-355).
• Melormsholdet giver anledning til bearbejdning af etik omkring, det at holde forderdyr. Den store etik i et breder perspektiv må reflekteres og argumenteres. Optimalt udgangspunkt for at arbejde med naturens sammenhænge for at kunne forstå afhængighed af forskellige dyrearter og samhørighed mellem dyr og mennesker (Edlev 2015: 350).
• Dyreholdene giver mulighed for pædagogisk at arbejde med etik i forhold til at tage hensyn til små dyr, der kribler og krabler på vores jord, - må de bevidst slås ihjel, når de er irriterende, stikker, bider eller ødelægger vores køkkenhave? Jeg selv har haft en følelse af væmmelse overfor små orm og larver, men ved at arbejde mere intenst med insekterne, har jeg fået et andet forhold til dem. På en måde kan man sige et mere ansvarsbevidst syn på smådyrene. For mennesker hvor smådyr anses som et forstyrrende element, kan sådan et dyrehold være med til at underbygge viden om arterne og højne deres status gennem ny viden, der måske endda kan give smårdyr en større ekstistensberettigelse i menneskeverdenen.

Gode oplevelser undervejs

Dyreholdet gav gode muligheder for at gå på opdagelse i insektverden sammen – et fælles tredje at samarbejde om, og et godt samtaleemne. Desuden har det været sjovt i fællesskab at præsentere de lidt atypiske dyr, når vi har haft gæster – det har givet både forargelse, forundring og interresse.

Forløbet har givet udslag i forskellige aktiviteter som for.eks gættelege ved at tegne og konkurrencelege: hvis puppe bliver først til noget?, der har gjort det sjovt at arbejde med forløbet, selv når det kunne være lidt langtrukken i ventetiden.

Glæden og spændningen har været med til at opretholde drivkraften i læringsprocessen.

Det har været en spændende og forundrende oplevelse at se både en fuldstændig og ufuldstændig forvandling af de små dyr, der nærmest kan virke helt magisk.

Spørger man Amalie, var den bedste oplevelse at fodre dyrene (pasningen og plejningen), at finde ud af, hvad de spiser (den undrene og undersøgende tilgang), og at de brugte agurken som seng :-)