Tegning

Af inspiration fra dyr i biotopen begav jeg mig ud i et tegneprojekt af nedenstående billede.

En vandkalv og dens madvaner

Lidt tættere på insektet :-)

Ved at zoome et ind på motivet, giver det samme motiv et helt andet indtryk.

Årets gang

VINTER

Her ses de nøgne træer og billedet
giver en følelse af en kold og klar vinterdag,
selvom det er uden sne :-)

FORÅR

Foråret kommer til syne med sin grønne pragt

Biotopen bliver "tættere"

Træerne begynder at blomstre
 og vise de første blade

Det bliver spændende at se "billedet" når det bliver rigtig sommer

Lidt grønt nyt :-)

Sidste besøg på biotopen - det er blevet lidt grønnere siden sidst.

Utroligt så hurtigt naturen forandrer sig :-)

Svampe

En dag på min biotop fandt jeg dette mærkelige noget på et træ. Jeg tog et billede og tog det med hjem for at google det. En svamp!

Dette gav anledning til at lede efter flere former og til en del spørgsmål: Hvad er en svamp? Hvor lever svampe? Og hvilke slags findes der?

• Svamp er en organisme som er opbygget af hyfer . Det netværk eller forgrening som danner afsæt for svampen og som ”borer” sig ned i det materiale det sætter sig på og hvorfra det formere sig. Vi kan som regel ikke se det med det blotte øje, vi ser blot frugten – "svampen" der er over jorden eller på træet.
• Svampen ernære sig gennem enten nedbrydning fx muld, træ eller madvare, eller gennem symbiose (forenelse) med en anden plante. De forsyner sig af fx træers rødder. Svampen trækker vand til træet hvorefter den får sukkerstoffer tilbage – symbiose/samarbejde. Da svampe lever af denne symbiose vil man derfor også kunne lokalisere svampearten ved at se på svampens vækst omkring sig. Svampen er også en god nedbryder af dødt materiale og omsætter det i nye næringsstoffer i jorden.
• Svampe findes oftest i skoven, hvor der er fugtig luft.

Her et par forskellige svampearter fra min biotop

Der var en svamp, der var faldet af, eller måske var det nogen, som havde slået den af en træstamme? Den blev glædeligt fortæret af to skovsnegle.

Jeg har nu været på min biotop et par gange siden, og skal nu lige se om der måske er kommet en ny svamp frem i denne fugtige tid J

Det er spændende at gå på svampejagt og se hvordan en svamp ser ud ved fx at skære den over. En del svampe kan spises - men det er svært at bestemme arten, og da der også findes meget giftige arter er det vigtig at være sikker inden man går igang med at fortære svampen. Desuden har man pillet ved svampe – vask ALTID fingrene grundigt!

Desuden gik jagten på svampe videre derhjemme. Det er nemlig ikke kun i skoven, der findes svampe!

Glemte asparges J

Efter vinterens kulde og fugtighed 

er dette efterladt på en ikke isoleret væg i vores værksted,

 hvor udluftningen ikke har været optimal!

Flydende vandfarver

I min billedfortælling har jeg bl.a brugt flydende vandfarver (se billede) til at udtrykke mig med.

Her er der brugt alm. kopipapir som er gjort fugtigt forinden

Flydende akvarel er spændende at arbejde med, da det netop har forskellige udtryksformer afhængig af den teknik man anvender. Her er nogle erfaringer jeg gjorde mig med farverne i maleprocessen:

Flydende vandfarver.

Som ordet siger er det vandfarver, i flydende form. Disse findes i et utal af farver. Det ligner blæk, og bruger man dem direkte, er farverne meget intensive og ligger sig på papiret nøjagtigt hvor penslen placeres. De er derfor gode til meget akkurat arbejde.

Når farver skal flyde ud.

Hvis farverne skal have et mere abstrakt udseende, skal papiret fugtes forinden, fx med en vandstøver. Det er bedst med lidt tykkere og rug papir eller karton, men man kan også bruge kopipapir. Det kræver blot, at man er mere forsigtig, da papiret let kan gå i stykker. Forinden tegnes motivet, hvis et ønskes, op med en permanent tus. Der kan også males med oliekridt forinden, dette tager ikke imod farver, når der males over med vandfarverne.Skal effekten være endnu mere glidende kan man påføre papiret lidt flere dråber vand efter farven er påført.

Som pusteteknik.

Farverne er også gode til at puste ud med et sugerør. Stik sugerøret  ned i farven, sæt en finger for sugerørets andet hul og transporter det over på papiret. Her sættes et dryp eller to og så skal der pustes, i alle retninger. Giver god træning til mundmotorikkenJ

• Farven kan påføres med pensel, svamp eller pustes på, og farverne er gode til at blande.
•  Det anbefales at arbejde med handsker, da farven ellers godt kan blive på fingrene i et par dage   
• Kan anbefales helt ned til treårsalderen.

Sommerfuglen: motivet er tegnet op med permanenttus.Så er papiret gjort fugtigt, for at opnå den mere abstrakte version og tilslut er vandfarerne påført med pensel.
Boblerne er først malet med voksfarver, hvorefter vandfarverne er påført. Her også på fugtigt papir.

En skildpadde. Tegnet af en pige på 3 1/2 år

Man ved aldrig helt, hvordan resultatet bliver, hvis man bruger den "våde" metode.Farverne virker på en måde som tryllefarver,og er gode til at sætte gang i både fantasien og kreativiteten. 

Linoliumstryk

Så blev snittet trykt

Farven rulles jævnt på trykket, papiret ligges ovenpå og trykkes mod linoliumspladen.

Her er brugt sort sværte, men man kan også bruge almindelig vægfarve og lignende 

Kreativ weekend med inspiration fra naturen :-)

Af inspiration fra naturen udsprang lidt kreativt

En vandkalv lavet af et flamingoæg og piberensere.
 Inspiration fra fisketuren på biotopen

En vandkalvelarve. Et par trækugler og piberensere.
Fremgangsmåde kan ses på vestrehus.dk

Illustration af vandkalvens cyklus
Fuldstændig forvandling

Inspirationen i at arbejde med naturen skaber kreativitet. Alle sanser sættes igang, auditivt, visuelt, taktilt og lugte- og smagssansen. Jeg havde lyst til at arbejde videre med vandkalven efter at have søgt viden omkring insektet og det mundede ud i et par timers kreativ fordybelse. Det er aktiviteter, man nemt kan overføre til en børnehavegruppe.
Gennem udarbejdelse af dyret, og samtaler med barnet omkring hvordan dyret skal se ud m.m, kan man hjælpe børnene til at bearbejde deres indtryk. Man skaber et fælles tredje at snakke udfra i samtaler med børnene om naturen.

Man kunne yderligere skabe dyrets levested med børnene, hvor de kan lege med deres egne smådyr.

Træer

Elm

På min biotop står der en stor elm tæt ved søen. Den står inderst blandt en del andre træer og krat i skygge.

Det er svært at erkende træarter, når der ikke er blade på, men disse røde blomsterartige knopper gjorde det forholdsvist nemt at finde ud af, at det er en elm.

Elmen er et løvfældende træ, der bliver op til 30 m højt, og er en meget hårdfør art. Skud og grene af elmen ædes gerne af vildhjort. Desuden er elm bedst at bygge buer af.
Elmens frugter kaldes manna og kan spises.

Eg

 På min biotop er der en del egetræer

Egen er let genkendelig. Selv om vinteren sidder der nogle blade på træerne, og de er lette at kende på deres markante form – se billede nedenunder.

Gamle agern og gamle blade fra sidste år på jordbunden

Egen er et lystræ, dvs den har brug for meget lys, men lader også en del passere, hvilket giver andre planter rig mulighed for at gro i underskoven.

Egen bliver omkring 25 m høj, tilgengæld kan den blive meget tyk.

Dens frugter hedder agern, som sidder fast i en lille skål-se billede nedenunder

Små agernmænd lavet med min datter på 4 år med agern fra sidste år

Vilde planter

 En butbladet skræppe

Denne voksede lige midt i et muldvarpeskud

Denne plante høre til syrefamilien, som alle smager syrligt pga af indholdet af oxalsyre.

Den kan blive op til flere år gammel og op til 120 cm høj. Planten har dybe pælerødder, hvad vi også bemærkede, da vi ville rykke den op med rod!

Vi fik dog alligevel et eksemplar med hjem

 

Som man kan se her er rodet lang og kræftig
 - 34 cen lang!

Når roden blev skåret over, kunne man se
 at den var træagtig

Det krævede en rigtig brødkniv at komme igennem

Planten er meget almindelig og vokser som regel ved skove, marker langs vejkanter og på uopdyrkede arealer.

Førhen brugte man planten ved hudproblemer pga af dens syreindhold. Skulle man brænde sig på en brændenælde, kan man bruge skræppens blade for at lindre ved at gnidde dem på det brændte sted.

(Kilde: Politikkens store naturbog, 2002)

Brændnælde

Liden nælde. Jeg fandt planten i skovbunden
 tæt ved søen mellem træerne.

Planten hører til nældefamilien. Den er etårig og bliver mellem 10-45 cen. høj.

Her får man et tydeligt indtryk af de små brændhår

Planten er fuld af små brændhår, som indholder myresyre og udgiver en sviende fornemmelse, hvis man røre den. Hårene beskytter den mod græssende dyr dog ikke for larver, der lever af planten.

Den har et spinkelt og svagt forgrenet rodnet

Vi tog den med hjem til nærmere undersøgelse

Den blomstrer i juni til oktober.

Brændenælden kan bruges som te eller spises som suppe.

(Kilde:Politikkens store naturbog, 2002)

Dunhammeren

Her ses dunhammeren. Den står ude i den lille sø på min biotop. En ret dekorativ plante.

Dunhammeren er en sumpplante og vokser i søer, moser og grøfter. Den kan blive 1-2m høj. Blomsten er en aflang brungul kolbe.

Her ses planten efter at være "eksploderet". Hermed spreder den sine frø.

Det første billede er taget i starten af februar, det sidste sidst i marts, så hurtigt kan det ændre sig.