tirsdag den 29. september 2015

Praksisafprøvning dag 2


Vi startede dagen med en rundkreds, vi brugte til at opsummere dagen før samt snakke om denne dags indhold. At børnene får fortalt hvad der skal ske, skaber genkendelighed og kan være med til at holde mere ro i forløbet, samt fokus på det der skal ske.

Herefter gik vi til bålhytten, hvor vi startede med at indkategorisere fundet fra dagen forinden, vha en hjemmelavet kategoriseringsdug. Vi sorterede, ordner og forsøger at klassificere fundet sammen med børnene (Edlev 2015:90)
Dugen præsenteres. Næste gang vil vi visualisere det
(lamininerings billeder af træer, buske og vilde planter),
for at gøre kategorierne på dugen mere børnevenlige

Posens indhold hældes ud

Vi sorterer og deler det op

Vi kigger på frugterne - her er der en sten i =stenfrugt

Et umodent jordbær - det er faktisk også en stenfrugt

Brombær er mange små bær sat sammen -
 alle med en lille sten i =stenfrugt
 Næste gang kunne det være en ide at lade børnene sortere ud fra deres logik i grupper af 4 inden vi voksne snakker med dem. På den måde tages udgangspunkt i børnenes egen viden og logikker.

Vi laver bål

Vi henter kløvet brænde i skuret

Børnene hjælper med at bære

Vi samles omkring bålstedet
 og snakker om fare og regler omkring et bål

Vi brugte børnehavens hjemmelavede "optændningsbomber"
som er lavet af avispapir, pulverstearin og bomuldsgarn

Der tændes op af en voksen

og børnene følger aktivt med

ventetiden er lang, men vi hygger os alligevel
så blev bålet til gløder, 
og vi gik igang med pandekagebagning
Vi laver pandekagedej. Opskriften er visualiseret, så børnene selv kan "læse" den. Det kan være med til at skabe mere aktiv deltagelse

Visuel opskrift

vi "læser" opskriften sammen

Der samarbejdes om at få det færdigt
Vi laver kompot og følger en proces
vi vasker skidtet fra

frugterne skæres til

vi hygger mens vi arbejder

trangiakøkkenet tændes,
det var lidt sjovt at kunne lave mad udenfor
Barnecitat:" Hvordan kan der komme ild op ad den?"


Færdig kompot

bagefter smager vi på det - det smagte godt,
 æble/ mirabellekompot
Vi kigger i bøger med planter og dyr mens vi venter på pandekager. Inden turen var der ikke nogen der kendte hyben. De troede faltisk det var en brændenælde pga tornene. Dagen efter hvor de kiggede i bøgerne var der en der stødte på hyben "ej se, det var den fra igår" - tegn på læring af at kunne genkende en ny plante
vi kigger i bøger

"ej se det var den fra igår"

Vi spiser i fællesskab. Her afsluttes forløbet, hvor der i fællesskab hygges og snakkes(evalueres) om oplevelserne
Så er pandekagerne klar, det er børnene også
Vi spiser i fællesskab. At spise sammen giver hyggeligt samvær, hvor der i fællesskab er mulighed for at fortælle om det man har oplevet.
Vi evaluere og notere
Børnecitater på spørgmålet, hvad var godt:

Børnecitat: "det smager bedre end med sukker på"
(vores kompot)

De var helt vilde med at plukke brombær fra grenene,
men de stak godt nok meget
Under spisningen evaluerede vi forløbet med børnene, hvor vi spurgte hvad der havde været godt og hvad de havde lært.
Enkelte børnesvar:
" de røde brombær var sure"
"det var godt at spise pandekager"
"pandekager"
"Morten spiste flere æbler end mig"
" De stikker - de dersens brombær"
"man skal skifte jakke, fordi det lugter af bål"


Tegn, undrende spørgsmål fra børnene, vi lod mærke til i forhold til nye aktiviteter med børnegruppen:

  • Mens vi lavede kompot, kom der kommentare: "ej se, æblerne smelter, hvorfor gør de det" - her kunne laves et forløb omkring fordampning
  • Da de stod ved svampene - "kan man spise svampe?" - man kunne få fat i en svampeguide og lave et spiseligt forløb med svampe
  • "ej de er våde (buskene), kan vi godt gå derind....vi bliver jo våde...hvorfor regner det egentlig" - forløb med vejrets foranderlighed
  • Der blev kastet med æbleskrog, og børnene gik meget op i hvor langt man kan kaste. Et forløb kunne laves med forsøg omkring forskellige materialers vægt og måling af hvor langt det kan kastes. Hvad kunne også have betydning for længden (vindforhold)



Gennem vores forløb har vi benyttet de tre læringsrum: at gå foran, gå ved siden af, og gå bagved
Læringsrum 1: formidling i naturen - fra voksen til barn

Læringsrum 1: formidling og forberedelse til turen
Læringsrum 2: der gøres opmærksom på dyrelivet i brombærrene, 
og der opstod vild dialog
Læringsrum 3: Drengene har fundet en snegl og snakker om,
hvad det er

Børnegruppen faldt over nogle svampe,
og undrede sig over farve og form

Efter et stykke tid blev der kaldt på en voksen - kan man også spise dem?

Fordybelse under forløbet - et nyt fund, nogle bær børnene ikke kendte til (Filmklip følger...)


Egne reflektioner over forløbet
Børnene var ivrige,nysgerrige og meget aktiv deltagende i forløbet. Det var et emne der interessede dem, og som med fordel kunne udbygges.
Det kræver fra den voksnes side: overblik, faste regler (når det drejer sig om spiseligt i naturen), på forhånd viden om spiselige planter og små nemme og sjove historier om naturen fortalt i børnehøjde undervejs i forløbet, for at holde fokus. At tjekke område og redskaber af inden forløbets gang for at kunne tilbyde alternativer, hvis forløbets aktiviteter slår fejl. 
Selve forløbets opbygning dag 2 kunne godt have en anderledes rækkefølge: Indkategorisering i grupper af fire, bål, kompot, pandekagedej, pandekagebagning og fælles spisning, for at undgå ventetider og uro i gruppen

At benytte sig af naturen som læringsrum giver god mulighed for differienteret læring ved at kunne rumme flere interesser f.eks her: at hoppe i vandpytter, undersøge dyr, finde spiselige planter m.m, således at alle kan være med afhængig af hvor barnet befinder sig




Ingen kommentarer:

Send en kommentar