mandag den 24. marts 2014

Krebsdyr

Bænkebidderen - et krebsdyr på land

Disse bænkebiddere lå sammen  - som en helt lille familie

Bænkebidder:
Bænkebidderen hører til krebsdyrfamilien. Det er et leddyr og har syv par ben. Bænkebidderen var oprindeligt et vanddyr, men har udviklet en art til land også. Derfor dør det også, hvis det bliver for tørt.

Nedenfra er bænkebidderen næsten gennmsigtig.
Denne bænkebidder
har mistet et følehorn!



Levested:
Bænkebidderen lever, hvor der er mørkt og fugtigt f.eks under sten og fugtige træstykker. Det ses gerne i skoven, men også i haven. Da bænkebidderen er til fugt og mørke er den derfor også et natteaktivt dyr.

Et typisk levested for en bænkebidder
Her ses forskelligfarvet bænkebiddere.
 Gråsorte og gråmeleret arter



Bænkebidderen ses ofte i flok.


Føde:
Bænkebidderen spiser:
  • halvnedbrudte blade, grene, træstubber og trøstykker
  • alger
  • svampe
  • gammelt frugt

Formering:
Når hunnen er 2 år gammel kan den få unger. Den lægger æg i en lille rugepose, som den bære rundt på. De første par dage af ungernes liv, bliver de i posen inden de kommer ud. En bænkebidder kan blive 3-4 år gammel.


Fjender:
Bænkebidderen spises af edderkopper, pindsvin og ugler. Bænkebidderen forsvarer sig ved at ligge helt stille.
(Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/)

Aktiviteter med bænkebidderen:

- Tag bænkebiddere med hjem og lav et hjem til den i et akvarie. Medbring skovbund og gammel træstykker. Følg bænkebidderen i sit nye hjem og giv den mad
- Tegn en bænkebidder


søndag den 23. marts 2014

Biotopen


På udkig efter flere dyr og planter

Et gammelt, havlråddent stykke træ.
Hvad mon gemmer sig i det?

I sprækkerne og under barken var der bænkebiddere.
Se mere om bænkebidderen under dyrespor.


Grene med røde blomsterknupper på. Træet er et elmetræ -
mere om elmetræet findes under planter på biotopen.

En lille brændenælde (se mere under planter på biotopen)


En plante på biotopen. Jeg ved endnu ikke,
hvad det er, men den ses hyppigt. 

Jeg havde min datter med, og sammen samlede vi forskelligt ind til at tage med hjem. Se følgende.
Vi samlede både grene med og uden blomster
som blev til en lille fin buket


Resten af det vi samlede blev til en natur collage
1.Materialer lægges ud og der dannes et overblik
2. Billedet påbegyndes.
3. Der skabes en form for ramme
4. Der lægges nu på tværs
5. Billedet er færdigt - en natur collage.
Dette kan også laves på store lærreder
hvor det fundne materiale kan limes fast.
Det kan også være skrald man har fundet.
Lærredbaggrunden kan laves individuelt -
i alle farver.

Lavet af Amalie 4 år

mandag den 10. marts 2014

Pattedyr


Muldvarpen, et lille pelsdyr

Politikens store naturbog, 2002

Muldvarpen:
Muldvarpen er et lille pattedyr, der tilbringer størstedelen af dens liv under jorden.Den er mellem 11 og 16 cm lang, med sort fløjsagtig pels.


Muldvarpen har enorme skovlformede forben som den graver underjordiske gange med. Jorden herfra er de synlige muldvarpeskud på jordoverfladen.

Politikens store naturbog, 2002

Politikens store naturbog, 2002
Dyrespor fra muldvarpen

Muldvarpen er som sådan ikke et skadedyr, men efterlader den mange bunker jord i haverne, kan den ødelægge en have rent optisk og måske også græsslåmaskinen. Den kan dog også volde problemer for landbruget, da dens gange kan skade planterne.

Føde:
Muldvarpen er kødædende og spiser:
  • insekter
  • snegle
  • orm

Muldvarpens levested og formering:
Muldvarpen lever hovedsageligt på græsarealer og i i løvskove. Muldvarpen får en gang årligt et kuld unger på 3-4 stk i sommerperioden.

Muldvarpens fjender:
Katte, ræve og andre store rovdyr.

(Kilde: http://www.denstoredanske.dk, Politikkens store naturbog, 2002)

Muldvarpeaktiviteter:
  • læse og arbejde med "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lordt på dens hoved"
  • dekorering af muldvarpeskud









  • Lave en muldvarpekage (dk-kogebogen.dk)






Vildkaninen

Da jeg var på vej hjem fra min biotop, så jeg en lille vildkanin gemme sig mellem nogle træer tæt ved grøften.

Vildkaninen er et pattedyr, der lever i skovkanter og levende hegn og krat, som vender ud mod åbne enge og marker. Vildkaninen bor i underjordiske selvgravede huler. De er hovedsageligt nataktive dyr.
Kaninen vejer 1,5-2 kg og er omtrent 35-50 cen lang. Den har lange bagben og en gråbrun pels.
Kaninen er meget social og lever i kolonier. Dens ekskrementer er en bunke af små runde kugler.

Vildkaninen får i gennemsnit 3-4 kuld unger af 2-10 stk om året.

Vildkaninens sprog:
Vildkaninen kommunikerer med duftmarkeringer og stampning med bagbenene. Når der er fare på fære advarer den andre ved at stampe og viser den hvide haledusk frem.

Vildkaninens mad:
Den lever udelukkende af planteføde. Den æder mange forskellige arter af græsser og urter samt blade, skud, bark og rødder. Markafgrøder indgår også i menuen, og kan derfvor også være til stor last for ejere af køkkenhaver og landmænd

Vildkaninens fjender:
Ræve og mårdyr tager især ungerne, mens ørne og våger kan tage voksne kaniner. Desuden er der afsat jagttid på vildkaninen for at holde bestanden nede


Vildkaninens fodspor

Tur til biotopen

På biotopen er der mange muldvappeskud. Disse er både store og små og er levn af de små pelsede dyrs underjordiske gravede gange. Se mere om muldvappen under dyrespor.


Sammen med min datter besluttede vi at pynte muldvarppernes "huse"


........og pludselig blev det en trold


I græsset fandt vi jordbundens svar på sørovæderen - vandkalven - nemlig den store rovædende løbebille.

 Den var rigtig hurtig.....
............og psst var den væk!
 læs mere om løbebillen under dyrespor

tirsdag den 4. marts 2014

Insekter

Vandkalven - søens monster

Mit fund var et af de mindre størrelser
Den var svær at fotografere,
 da den konstant var under bevæglse
 og det temmelig hurtigt
Vandkalven
Vandkalven hører til bille familien. Den lever hovedsageligt i ferskvand eller brakvand. Vandkalvens størrelse variere mellem 27mm - 60mm. 

Formering:
Vandkalven ligger æg som bliver til rigtig rovædende store larver i ferskt og brakt vand. De forpupper sig på land og kommer ud som voksne biller.

Vandkalvelarven et rigtigt sømonster.....
http://www.fugleognatur.dk/
Levested:
Den lever i vand, men har brug for at komme til overfladen for at snappe nyt luft. Luften gemmer den i luftlommer under dækvingerne. Vandkalven er også en god flyver. Den flyver mest om natten, hvor den kan flyve til andre vandhuller.

Føde:
Vandkalven er et rigtig rovdyr, den spiser:
  • orm, larver, haletudser, små fisk, snegle og små frøer
(Kilde: http://www.fugleognatur.dk/,http://www.naturporten.dk/)

Aktiviteter med vandkalven:
-Udarbejdelse af en vandkalvelarve med vatkugler og piberensere
http://www.vestrehus.dk/












-Kopi af en vandkalv som børnene kan få lov at male
-Tegn dyr som vandkalven spiser






Landjordens store rovæder

Politikkens store naturbog, 2002

Løbebillen
Løbebillen er et insekt. Der findes mange forskellige arter.De er alle sorte, rovædere og kan løbe meget stærkt - derfor også navnet løbebille. De kan variere i udformnning og størrelse alt fra 15 mm - 40 mm.
Billedet ovenfor og følgende billeder viser det eksemplar jeg stødte på. Et STORT eksemplar.

Den store løbebille

Formering
Hun-billen lægger årligt omkring 40 æg nær ved jordbunden. Larverne lever som regel tæt ved jordoverfladen og er også et stort rovdyr.

Levested
Løbebillen lever ved jordbunden.Løbebillen ses også hyppigt i haven, hvor den er god som sneglespiser. 

Føde
Løbebillen og larven spiser:
  • snegle og snegleæg
  • småinsekter
  • orm
  • bladlus osv

Her ses rovdyrets kræftige kødædende kæber
Mon dette har givet inspiration til aliens?
Billen har meget kraft.
Den smuttede fra mig op til flere gange
 ved fotograferingen, hvor den brugte
dens kraftige bagben.

Fjender
Mus og fugle hører til billens fjender. Når billen klemmes udgiver den en stinkende væske, der skal holde fjender på afstand.

(Kilde: http://www.slottet-i-smoermosen.com/)


Aktiviteter med løbebillen:

  • Billeløb (se også http://www.skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=17&a=303)
  • Tag-fat-leg. Fangeren er løbebillen og de andre er snegle, og andre små dyr
  • Tegn et eget "løbebillemonster" efter at have studeret insektet