Rygsvømmeren - et vandinsekt

Udbyttet af en fisketur på biotopen - en masse rygsvømmere!

Der fiskes og skovles

Sikke en fangst, snask og rygsvømmere

Der var liv i tallerknen

Rygsvømmeren:
Et insekt der holder til i Danmark ved vandoverflader. Den har 3 par ben, et par små, mellem og store ben. Insektetet svømmer på ryggen og er meget hurtig, den var næsten ikke til at få et billde af! Dens lange bagben fungere som en slags bådårer. Den er også god til at flyve, og overvintrer på bunden af vandhullet eller i søen (http://naturporten.dk/)

Cyklus:
Rygsvømmeren klækkes som en nymfe, der vokser sig større til et voksent insekt

Føde:
Rygsvømmeren er et rigtig rovdyr. Den spiser små fisk, haletudser og insekter

Fjender :
Stor vandsalamander og vandkalven (dog kan den selv spise vandkalvelarven)

Men pas på, rygsvømmeren kan bide!

(Garneri,Anita og David chandler, min første bog om smådyr 2012:19)

Selvfølgelig blev de lukket ud igen efter undersøgelse...

Stankelbenet, et insekt

Et stankelben i græsset

Den er perfekt tilpasset omgivelserne.
Jeg havde næsten heller ikke set den...

Stankelbenet:
Insektet er en større myggeart, der dog ingenting gør. Den stikker ikke som myg. Pga dens lange ben virker den lidt kaotisk og uregelmæssig i dens bevægelse. På trods af at den kan flyve, synes jeg ikke at dyret er særlig hurtigt, dertil kan også sige at den ofte sidder fast pga sine lange ben! Stankelbenet har en fuldstændig forvandling - den lægger æg, som klækkes til larver, som forvandler sig til et flyvende insekt.

Formering:
Det voskne dyr opsøger fugtige steder, hvor de parrer sig.Hunnen lægger æggene ved at lade dem falde til jorden eller lægge dem løst på jordoverfladen. En hun kan lægge op til 3-4oo æg. Efter ca 15 dage klækkes æggene. Æggene bliver til larver, der lever i jorden, hvor de også forpupper sig for at blive til et flyvende stankelben.

Levested:
Den ses på hyppigt på græsmarker og i haver. Vi har dog pt også en del inde i huset. De tiltrækkes af lys når det er mørkt og vinduet/døren er åben.

Føde:
Larverne spiser plantedele, spirende før og græsarter. Det voksne insekt spiser nektar og plantesaft. Er der for mange larver i jorden, kan de være skadende for plantelivet, da dette er deres hovedsaglige næring

Fjender:
Stankelbenets fjender er bl.a svaler, flagermus og hvepse, larvens fjender er andre fuglearter samt rovbiller og løbebiller i jorden

(Informationerne er fundet på følgende side http://www.havenyt.dk/)

Her ses et dødt eksemplar - insektet er helt skulpturelt

Det kan koste lidt overvindelse at røre et insekt -
 det er lidt nemmere når insektet ikke bevæger sig mere...

Aktiviteter:

• tegn insektet
• lav en skulptur med ståltråd som ben

Hvorfor arbejde med dyr, planter og natur?

Aktiviteter som at gå ud i naturen og kigge på dyr og planter, samle dem ind, snakke om dem, få viden om dem og forholde sig til dem, er med til at skærpe børns opmærksomhed på omverden, at fordybe sig og styrke koncentrationsevnen, at begynde at tage stilling til naturen omkring sig (hvad er det og hvordan forholder jeg mig i naturen - natursyn), at få forståelse for andet og andre liv end ens eget, at gå på opdagelse både alene og i et fælleskab/at skulle samarbejde, det kan give børn en robusthed både fysisk (vejr, vind og terræn og fysisk aktiv), men også psykisk ï form af f.eks glæde og samhørighed med naturen - der kan have indvirkning på dagligdagens stres og jag m.m (Achton, Ophelia 2004: 36-50 udebogen, Edlev 2015: 227-228). Aktiviterter i det fri tager ofte udgangspunkt i det fælles tredje ved at aktiviteterne ligger op til at skulle løse fællesopgaver (Edlev 2015: 152)en god indgangsvinkel til at udvikle sociale kompetencer

Naturen er et læringsmiljø der rummer forskellige læringsstile den auditive – lydene i naturen, den visuelle – at se naturen, den taktile – at røre ved naturen, den kinæstetiske – at bevæge sig i naturen. (sanselæring – de fem sanser, Nyrop-larsen 2008:26-27) Den skaber læring, men den giver også plads til bare ”at være” og være forbundet med den uden stres. Uderrummet rummer mere kapacitet, mere støj uden at det virker som støj for der er nærmest uendeligt til ”loftet”, der er bevægelsesfrihed og masser af plads således at det enkelte barn ikke vil virke klemt og få stres på samme måde som i et indrammet rum (Achton, Ophelia 2004: 36-50 Udebogen)

Anbefaling til medbragt grej på naturture:

Hvide plastikbakker til det indsamlede, hvidt papir til bedre at kunne se indsamlet materiale på, plastikbøtter, lupper, fiske/fangenet, et trankiakøkken med sprit, en grensaks, plastikbæreposer, små spande og skovle, syltetøjsglas, et plastikaquarium med hank, en skarp kniv, en pressenning og gummibånd til at binde op med, plastik handsker, håndbog, snor, førstehjælpskasse og et kamara til dokumentation  

Melormenes ankomst

 Jeg har også valgt at købe et hold melorm. Det er også et insekt, men har en anden udvikling – en fuldstændig udvikling fra æg til puppe til bille.

Melormen lever i bl.andet Dk. Den lever hovedsageligt af mel og havregryn – kornsorter. Den kan leve et helt liv uden vand og på lidt plads, men er dog glad for at få gnasket et stykke grønt ind imellem. De udvikler sig hurtigst ved stuetemperatur. Ønsker man at sænke udviklingshastigheden, kan de stilles køligere, hvor dyrene går i ”dvale” (http://www.fugletossen.dk/ d.6.9.2015 kl19:56).

Melormen er et skadedyr, der hyppigt optræder i vores køkkenskabe i mel eller havregrynsposer. Men derudover er det samtidig et godt og næringsfuldt foderdyr til f.eks høns, skildpadder og fisk. Nogle mennesker spiser endda larven grundet det gode næringsindhold – dette kan skabe gode dialoger med børnene om andre mad-, kultur- og naturviden i forhold til andre lande (Edlev 2015: 27-28)

Vi har købt et hold, hvor Amalie også har fået sin helt egen som hun skal passe og pleje. Det kan også optimalt gøres i en børnehave. Her får alle deres egen, som de skal have og tage vare på. Hermed styrkes deres ansvarsbevidsthed, men også deres medejeskabsfølelse. Resten holdes i en anden bøtte sammen.

Her laves ormens nye bo. Ved at holde dem enkeltvis kan udviklingen bedre følges og dokumenteres. Det var dog lidt synd at den skulle være alene, derfor fik den en ven :-)

Vi skal bruge: foder(havregryn)
En plastikbøtte, toiletpapir,
og et stykke grønt

Foderet kommer i bunden,
 et stykke toiletpapir ovenpå
og et stykke agurk

Låget skal laves, vi bruger:
en saks, fluenet
og velcro til at få nettet sat fast

Der klippes hul i låget
- mere luftcirkulation

Et stykke fluenet sættes på....

"Hjemmet er klar...""

Larven puttes i....

Det ser lidt ensomt ud....

Den får bare en ven....:-)

Vi kan nu observere og undersøge, hvad der sker - måske er det en sommerfugl eller er det noget andet.....?

Vi har ikke haft larverne længe og har allerede iagtaget flere ting:

Ormen æder og skifter hud for at blive større.

Agurken blev nærmest angrebet af lækkersultne melorm

En larve der lige har skiftet hud for at vokse.
 Når de kommer ud af den "gamle" hud,
er de kort nærmest gennemsigtige, før de igen bliver brune

Når der spises, skal der også komme noget ud den anden vej....

Den lille sorte streg i enden er larvens afføring....

Nogle af ormene overlever dog ikke – således kan tema liv og død også få betydning for dialogerne med børnene.

Larverne der ikke overlever bliver mørke.
 Disse fjernes fra bøtten,  for at holde rent

Når ormen har fået en vis størrelse, skifter den hud og form.....

Larven skifter form

Her ses larven før og efter formskift

Larven er klar til forpupning, den ligner nærmest en lille fisk

Puppen i bøtten

.....så skal der bare ventes......

Mens vi venter på forvandlingen kan der laves andre aktiviteter. F.eks kan forvandlingen leges og dramatiseres, se eks.

Sangleg om en larves udvikling til bille. Mel: ”mariehønen evigglad”

(selvskrevet tekst)

Larvens udvikling

Der var engang et lille æg

Det lå helt stille og lavede skæg

Det var så dejligt varmt for den

Det var dens eget lille hjem

En dag kom der en revne i

Og ud af den kom ingen bi

Nej ud der kom en larve der

Som nu sku' ud i verden her

Den kravled rundt på jordens bund

og spiste sig så stor og rund

Da larven var lidt stor og sky

fandt den et sted og krøb i ly

Den gav sig til at snorke højt

for den gad ikke lave en døjt

Og tiden gik og dagen kom

da larven nu ha'd ændret form

Den ha'd nu 6 ben og 2 ”horn”

og krøb ikke længere som en orm

Engang der var den larve lille

nu er den blevet en kæmpe bille

• Dyret kan tegnes
• Der laves billeddokumentation til ophængning af udviklingen
• Der kan læses bøger
• Der kan laves tegninger af hvad den spiser, og hvem der spiser den (og vi spiser høns!), således kan man også komme omkring en fødekæde i naturen.

(Billeder af aktiviteterne følger som vi får afprøvet dem......)

Ovenstående eksempler er med til lære barnet gennem sanserne omkring naturen, dyrelivet og afhængigheden af planter og dyr. Barnets nye viden bliver bearbejdet gennem leg – dramatisering af dyrets udvikling (at bevæge sig og opleve at være ”dyret”), det auditive – gennem fortællinger og bøger, det visuelle – at se dyret og dets udvikling, at opleve det, det taktile – at røre dyret og skulle passe og pleje det. Rundt om at føle, opleve og omgås dyret (Edlev 2015: 30-52).

Vi passer vores dyr dagligt, og ser deres aktivitet, mens vi venter på at se udviklingen.......det bliver spændende......

Et terrarium bliver til

Og så blev dyrene købt!

Min datter var med til at købe dyrene – de vandrende pinde og melorm, hvilket også er med til at intensivere medejerskabsfølelsen af processen som optimering af egen læring. Desuden har hun fået hendes helt egen melorm og skal nu følge dens udvikling til bille. Amalie havde et eget forslag til hvad larven engang bliver til.......”det ved jeg godt – det bliver en sommerfugl” - så det bliver spændende at følge med i......:-)

Vi købte to ”pinde”. De ligner tørre, visne pinde. Det er et insekt med ufuldstændig forvandling, dvs fra æg til nymfe, som vokser sig større og større ved at skifte ”hud”. Jeg håber, jeg har fået et par, så vi kan følge udviklingen fra æg. I hver tilfælde håber jeg vi kan opleve et ”hudskifte” af pindene.

Her ses det meget tydeligt at insektet har 3 par ben

....og 2 følehorn

Et helt hold melorm! - der var liv...

Når de vil, kan de være ret hurtige. Vi skulle hele tiden sørge for at de blev nede i terrariet, hvilket var lidt svært, da det er som om de har klister under fødderne – de hænger ret godt fast. Ellers observere vi ikke, at de er meget aktive. Men de spiser godt. De åd helt vildt, da vi gav dem friske brombærgrene fra haven.

Terrariet er klar

Lidt blød bund...

De vandrende pinde kommer i deres nye hjem, det er spændende

Så skal der findes brombærblade

...hov et par brombær, de skal lige smages...
en smagoplevelse i processen

I fællesskab går det hele lidt nemmere,
samarbejdsevnen er på spil

...og så er terrariet færdigt - klar til observation

...og der blev ædt! Her ses ædespor - indhak i bladene

SMTTE-model for dyreholdet

Didaktisk model over dyreholdet - SMTTE-modellen

En melorm

En vandrende pind

Sammenhæng:

At kunne forstå og begribe naturen er en af forudsætningerne for at kunne tage vare om og hensyn til verden omkring os. Gennem at holde et dyrehold vil der blive arbejdet med forståelsen for andet liv samt naturens sammensætning og sammenhæng, der tager udgangspunkt i læreplanstemaet natur og naturfænomener (retsinformation.dk, dagtilbudsloven, den 03.09.2015)

Mål:

• viden om insekters udvikling og forvandling og forståelse for deres levemåder og sammenhæng i naturen, at stifte bekendskab med begrebet ”fødekæde”
• at styrke koncentrationsevnen gennem fokuseret opmærksomhed (Edlev 2015:42-43)
• at styrke den socialekompetence gennem at tage vare om og passe på andet liv
• at deltage aktivt, undersøgende og tage medansvar i processen – at tage hensyn til dyrene

Tiltag:

• at holde vandrende pinde og melorm
• at forberede et terrarium til de vandrende pinde
• at tegne dyrene og snakke om hvordan de ser ud (har de nogen ligheder?)
• At snakke om dyrenes mad og hvem der spiser dem (ormene)
• at læse litteratur omkring dyrene og samtale om det
• at gå på jagt efter brombærblade
• at lave sit eget bo til en melorm
• at undersøge dyrene vha lupper, at tage dem på hånden, at studere dyrene i terrariet
• at lege sanglege med udgangspunkt i insekter
• Når projektet er slut fodre vi høns med ormene og aflevere de vandrende pinde tilbage til dyrehandleren (efter aftale)
• løbende dokumentation i form af tegning, billeder insamlet ting m.m – dokumentationen skal bl.a være i børnehøjde så den kan give mulighed for samtaler børnene imellem, med forældrene og inspirere til nye spørgsmål

Sangleg om en fuldstændig forvandling

Tegn:

• at barnet stiller spørgsmål og reflektere (refleksionsfasen) i forhold til dyrene og det at holde dem(edlev 2015: 62)
• på eget initiativ varetager pasning og plejning af dyrene
• iagtagelse af at børnene selv går hen og studerer dyrene
• samtaler børn imellem omkring projektet, samtaler med andre voksne
• aktiv deltagende børn i projektet
• glæde over projektet, ønsker om at arbejde videre på eget initiativ

Evaluering:

• evaluering på baggrund af dokumentationen i personalegruppen
• børneinterviews omkring forløbet og hvad de har lært
• rundkreds med børnene, hvor der gives feedback i fællesskab
• at samligne de to insekters udvikling gennem det bearbejdede materiale gennem forløbet

Dyreholdet starter

Så er dyreholdet startet. Efter didatiske og etiske overvejelser er valget taget – et terrarie med vandrende pinde og plastikbøtter med melorm.

Disse er valgt udfra hvad der er nemt og muligt at holde, at se en forholdsvis hurtig udvikling børn kan følge og sidst men ikke mindst efter hvad der er muligt at holde således, at dyrene har optimale boforhold.

De to arter er begge insekter, der repræsenterer hver deres udvikling – en fuldstændig forvandling: melormen:fra larve til puppe til bille (http://www.fugletossen.dk/ d.6.9.2015 kl:13:12)og en ufuldstændig forvandling : en vandrende pind: fra æg til nymfe til større insekt (http://bonniedyrecenter.dk/ d.6.9.2015 kl:13:19).

Den ene af vores vandrende pinde

En hel bunke melorm

Målgruppen for mit projekt er børnehavebørn, der sandsynligvis allerede har haft forskellige møder med flere arter af insekter, og som her kan opleve den konkrete udvikling. Jeg har startet forløbet med min datter, der er 6 år og som har fulgt processen fra start. Dertil kan nævnes, at min dreng på to også er meget interresseret. Hver gang han kommer ind i stuen, skal han lige hen og tjekke buret – og jo de er der endnu! 

"Der, der......kravler op" 

Dyrene skal placeres, så de ikke lider nød, dvs ikke i direkte sol, kulde og træk, men gerne i stuetemperatur. Når der er taget hensyn til dette, skal dyrene yderligere placeres i øjenhøjde med børnene, så de selv kan gå til og fra og studere dyrene efter behov. Dette er med til at styrke interressen for dyrene, når børnene selv kan være med til at bestemme, hvornår de har lyst til at være undersøgende overfor dyrene, der også har betydning for deres læring. Det vil også være en god ide at have bøger om temaet til at ligge ved siden af, der også invitere til at fordybe sig og gå i dialog med hinanden omkring dyrene. Det er både med til at skabe og fordybe relationer (det fælles tredje), og styrke den viljestyret opmærksomhed.

Vi har inden start snakket om dyrene ved at finde læsemateriale på nettet og på biblioteket. Her har vi snakket om, hvor de kommer fra, boforhold og hvad vi skal sørge for i forhold til pasning, pleje og foder. Man kan sige, at der gennem denne proces således er skabt forventninger til, hvad der skal ske, som kan være med til at skærpe barnets opmærksomhed/fokus for og i forløbet. (Edlev 2015:42-43). Grunden til at gå denne vej, frem for at tage udgangspunkt i min datters dyreinterresser, der ville have været dyr med pels, er håbet om at kunne vække interesse for den del af dyreriget, der fremkommer lidt mere som adr...og yyyrk-dyr, men som har betydning for vores naturs sammenhæng. (se også indlægget SMTTE-model af dyreholdet)

Lidt litteratur som forberedelse

Hvad skal vi bruge til at holde dyrene?

En vandrende pind – et exotisk insekt.

Rent etisk var jeg meget itvivl om dette valg, da det netop har været et importeret insekt, der ikke lever i vores danske natur. Dog valgte jeg det, da jeg mener, det er muligt at opfylde dyrets krav for gode levemuligheder, og det kan være med til at skabe dialoger med børn om andre kulture og miljø betingelser for dyr og insekter i andre lande.

Den vandrende pind

Et terrarium med god plads

Bundmateriale (spagnum eller sand)

Et plastikbæger til vand og planter (brombærblade)

Hvad spiser dyrene og hvordan skal de bo:

Den vandrende pind er vegetar og spiser planter. De er gode at fodre med brombærblade eller liguster, hvilket gør det muligt altid at kunne finde frisk føde i vores natur trods vinter og kulde. De er nemme at fodre, da der blot skal sørges for, at de har friske blade i deres bo. Grenene kan stilles i et bæger med vand i buret, sådan har dyrene også gemmemuligheder.

Dyrene kommer oprindeligt fra varmere lande, derfor skal de stå i rum med stuetemperatur, hvor grene i buret gerne dagligt skal bestøves med lidt vand. Dette giver et fugtigt og lettere tropiske klima, samtidig har dyrene mulighed for at drikke, hvis de er tørstige.

I naturen ses de som regel som flokdyr, derfor giver det mening at have mindst to fra start. Dog skal de have plads nok, da de ellers kan begynde at angribe hinanden.Som tommelfingerregel skal buret være omkring 3gange så højt og bredt, som dyret er. De skal stå uden for direkte sol og træk, og der skal kunne skelnes mellem dag og nat, da de fleste er nataktive.

Formeringen sker gennem befrugtning af en han, dog kan en del arter også formere sig gennem jomfrufødsel, altså uden hannens tilstedeværelse. De lægger æg som klækkes til nymfer (http://bonniedyrecenter.dk/ 6.9.2015 kl 20:16).