Vilde planter

 En butbladet skræppe

Denne voksede lige midt i et muldvarpeskud

Denne plante høre til syrefamilien, som alle smager syrligt pga af indholdet af oxalsyre.

Den kan blive op til flere år gammel og op til 120 cm høj. Planten har dybe pælerødder, hvad vi også bemærkede, da vi ville rykke den op med rod!

Vi fik dog alligevel et eksemplar med hjem

 

Som man kan se her er rodet lang og kræftig
 - 34 cen lang!

Når roden blev skåret over, kunne man se
 at den var træagtig

Det krævede en rigtig brødkniv at komme igennem

Planten er meget almindelig og vokser som regel ved skove, marker langs vejkanter og på uopdyrkede arealer.

Førhen brugte man planten ved hudproblemer pga af dens syreindhold. Skulle man brænde sig på en brændenælde, kan man bruge skræppens blade for at lindre ved at gnidde dem på det brændte sted.

(Kilde: Politikkens store naturbog, 2002)

Brændnælde

Liden nælde. Jeg fandt planten i skovbunden
 tæt ved søen mellem træerne.

Planten hører til nældefamilien. Den er etårig og bliver mellem 10-45 cen. høj.

Her får man et tydeligt indtryk af de små brændhår

Planten er fuld af små brændhår, som indholder myresyre og udgiver en sviende fornemmelse, hvis man røre den. Hårene beskytter den mod græssende dyr dog ikke for larver, der lever af planten.

Den har et spinkelt og svagt forgrenet rodnet

Vi tog den med hjem til nærmere undersøgelse

Den blomstrer i juni til oktober.

Brændenælden kan bruges som te eller spises som suppe.

(Kilde:Politikkens store naturbog, 2002)

Dunhammeren

Her ses dunhammeren. Den står ude i den lille sø på min biotop. En ret dekorativ plante.

Dunhammeren er en sumpplante og vokser i søer, moser og grøfter. Den kan blive 1-2m høj. Blomsten er en aflang brungul kolbe.

Her ses planten efter at være "eksploderet". Hermed spreder den sine frø.

Det første billede er taget i starten af februar, det sidste sidst i marts, så hurtigt kan det ændre sig.

Krebsdyr

Bænkebidderen - et krebsdyr på land

Disse bænkebiddere lå sammen  - som en helt lille familie

Bænkebidder:

Bænkebidderen hører til krebsdyrfamilien. Det er et leddyr og har syv par ben. Bænkebidderen var oprindeligt et vanddyr, men har udviklet en art til land også. Derfor dør det også, hvis det bliver for tørt.

Nedenfra er bænkebidderen næsten gennmsigtig.

Denne bænkebidder
har mistet et følehorn!

Levested:

Bænkebidderen lever, hvor der er mørkt og fugtigt f.eks under sten og fugtige træstykker. Det ses gerne i skoven, men også i haven. Da bænkebidderen er til fugt og mørke er den derfor også et natteaktivt dyr.

Et typisk levested for en bænkebidder

Her ses forskelligfarvet bænkebiddere.
 Gråsorte og gråmeleret arter

Bænkebidderen ses ofte i flok.

Føde:

Bænkebidderen spiser:

• halvnedbrudte blade, grene, træstubber og trøstykker
• alger
• svampe
• gammelt frugt

Formering:

Når hunnen er 2 år gammel kan den få unger. Den lægger æg i en lille rugepose, som den bære rundt på. De første par dage af ungernes liv, bliver de i posen inden de kommer ud. En bænkebidder kan blive 3-4 år gammel.

Fjender:

Bænkebidderen spises af edderkopper, pindsvin og ugler. Bænkebidderen forsvarer sig ved at ligge helt stille.

(Kilde: http://www.skoven-i-skolen.dk/)

Aktiviteter med bænkebidderen:

- Tag bænkebiddere med hjem og lav et hjem til den i et akvarie. Medbring skovbund og gammel træstykker. Følg bænkebidderen i sit nye hjem og giv den mad

- Tegn en bænkebidder

Biotopen

På udkig efter flere dyr og planter

Et gammelt, havlråddent stykke træ.
Hvad mon gemmer sig i det?

I sprækkerne og under barken var der bænkebiddere.
Se mere om bænkebidderen under dyrespor.

Grene med røde blomsterknupper på. Træet er et elmetræ -
mere om elmetræet findes under planter på biotopen.

En lille brændenælde (se mere under planter på biotopen)

En plante på biotopen. Jeg ved endnu ikke,
hvad det er, men den ses hyppigt. 

Jeg havde min datter med, og sammen samlede vi forskelligt ind til at tage med hjem. Se følgende.

Vi samlede både grene med og uden blomster
som blev til en lille fin buket

Resten af det vi samlede blev til en natur collage

1.Materialer lægges ud og der dannes et overblik

2. Billedet påbegyndes.

3. Der skabes en form for ramme

4. Der lægges nu på tværs

5. Billedet er færdigt - en natur collage.
Dette kan også laves på store lærreder
hvor det fundne materiale kan limes fast.
Det kan også være skrald man har fundet.
Lærredbaggrunden kan laves individuelt -
i alle farver.

Lavet af Amalie 4 år

Forårstegn på biotopen

Pattedyr

Muldvarpen, et lille pelsdyr

Politikens store naturbog, 2002

Muldvarpen:
Muldvarpen er et lille pattedyr, der tilbringer størstedelen af dens liv under jorden.Den er mellem 11 og 16 cm lang, med sort fløjsagtig pels.

Muldvarpen har enorme skovlformede forben som den graver underjordiske gange med. Jorden herfra er de synlige muldvarpeskud på jordoverfladen.

Politikens store naturbog, 2002

Politikens store naturbog, 2002

Dyrespor fra muldvarpen

Muldvarpen er som sådan ikke et skadedyr, men efterlader den mange bunker jord i haverne, kan den ødelægge en have rent optisk og måske også græsslåmaskinen. Den kan dog også volde problemer for landbruget, da dens gange kan skade planterne.

Føde:

Muldvarpen er kødædende og spiser:

• insekter
• snegle
• orm

Muldvarpens levested og formering:

Muldvarpen lever hovedsageligt på græsarealer og i i løvskove. Muldvarpen får en gang årligt et kuld unger på 3-4 stk i sommerperioden.

Muldvarpens fjender:
Katte, ræve og andre store rovdyr.

(Kilde: http://www.denstoredanske.dk, Politikkens store naturbog, 2002)

Muldvarpeaktiviteter:

• læse og arbejde med "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lordt på dens hoved"
• dekorering af muldvarpeskud
  
  
   

• Lave en muldvarpekage (dk-kogebogen.dk)

Vildkaninen

Da jeg var på vej hjem fra min biotop, så jeg en lille vildkanin gemme sig mellem nogle træer tæt ved grøften.

Vildkaninen er et pattedyr, der lever i skovkanter og levende hegn og krat, som vender ud mod åbne enge og marker. Vildkaninen bor i underjordiske selvgravede huler. De er hovedsageligt nataktive dyr.

Kaninen vejer 1,5-2 kg og er omtrent 35-50 cen lang. Den har lange bagben og en gråbrun pels.

Kaninen er meget social og lever i kolonier. Dens ekskrementer er en bunke af små runde kugler.

Vildkaninen får i gennemsnit 3-4 kuld unger af 2-10 stk om året.

Vildkaninens sprog:

Vildkaninen kommunikerer med duftmarkeringer og stampning med bagbenene. Når der er fare på fære advarer den andre ved at stampe og viser den hvide haledusk frem.

Vildkaninens mad:

Den lever udelukkende af planteføde. Den æder mange forskellige arter af græsser og urter samt blade, skud, bark og rødder. Markafgrøder indgår også i menuen, og kan derfvor også være til stor last for ejere af køkkenhaver og landmænd

Vildkaninens fjender:

Ræve og mårdyr tager især ungerne, mens ørne og våger kan tage voksne kaniner. Desuden er der afsat jagttid på vildkaninen for at holde bestanden nede

Vildkaninens fodspor

Tur til biotopen

På biotopen er der mange muldvappeskud. Disse er både store og små og er levn af de små pelsede dyrs underjordiske gravede gange. Se mere om muldvappen under dyrespor.

Sammen med min datter besluttede vi at pynte muldvarppernes "huse"

........og pludselig blev det en trold

I græsset fandt vi jordbundens svar på sørovæderen - vandkalven - nemlig den store rovædende løbebille.

 Den var rigtig hurtig.....

............og psst var den væk!

 læs mere om løbebillen under dyrespor