Praksisafprøvning dag 2

Vi startede dagen med en rundkreds, vi brugte til at opsummere dagen før samt snakke om denne dags indhold. At børnene får fortalt hvad der skal ske, skaber genkendelighed og kan være med til at holde mere ro i forløbet, samt fokus på det der skal ske.

Herefter gik vi til bålhytten, hvor vi startede med at indkategorisere fundet fra dagen forinden, vha en hjemmelavet kategoriseringsdug. Vi sorterede, ordner og forsøger at klassificere fundet sammen med børnene (Edlev 2015:90)

Dugen præsenteres. Næste gang vil vi visualisere det
(lamininerings billeder af træer, buske og vilde planter),
for at gøre kategorierne på dugen mere børnevenlige

Posens indhold hældes ud

Vi sorterer og deler det op

Vi kigger på frugterne - her er der en sten i =stenfrugt

Et umodent jordbær - det er faktisk også en stenfrugt

Brombær er mange små bær sat sammen -
 alle med en lille sten i =stenfrugt

 Næste gang kunne det være en ide at lade børnene sortere ud fra deres logik i grupper af 4 inden vi voksne snakker med dem. På den måde tages udgangspunkt i børnenes egen viden og logikker.

Vi laver bål

Vi henter kløvet brænde i skuret

Børnene hjælper med at bære

Vi samles omkring bålstedet
 og snakker om fare og regler omkring et bål

Vi brugte børnehavens hjemmelavede "optændningsbomber"
som er lavet af avispapir, pulverstearin og bomuldsgarn

Der tændes op af en voksen

og børnene følger aktivt med

ventetiden er lang, men vi hygger os alligevel

så blev bålet til gløder, 
og vi gik igang med pandekagebagning

Vi laver pandekagedej. Opskriften er visualiseret, så børnene selv kan "læse" den. Det kan være med til at skabe mere aktiv deltagelse

Visuel opskrift

vi "læser" opskriften sammen

Der samarbejdes om at få det færdigt

Vi laver kompot og følger en proces

vi vasker skidtet fra

frugterne skæres til

vi hygger mens vi arbejder

trangiakøkkenet tændes,
det var lidt sjovt at kunne lave mad udenfor
Barnecitat:" Hvordan kan der komme ild op ad den?"

Færdig kompot

bagefter smager vi på det - det smagte godt,
 æble/ mirabellekompot

Vi kigger i bøger med planter og dyr mens vi venter på pandekager. Inden turen var der ikke nogen der kendte hyben. De troede faltisk det var en brændenælde pga tornene. Dagen efter hvor de kiggede i bøgerne var der en der stødte på hyben "ej se, det var den fra igår" - tegn på læring af at kunne genkende en ny plante

vi kigger i bøger

"ej se det var den fra igår"

Vi spiser i fællesskab. Her afsluttes forløbet, hvor der i fællesskab hygges og snakkes(evalueres) om oplevelserne

Så er pandekagerne klar, det er børnene også

Vi spiser i fællesskab. At spise sammen giver hyggeligt samvær, hvor der i fællesskab er mulighed for at fortælle om det man har oplevet.

Vi evaluere og notere

Børnecitater på spørgmålet, hvad var godt:

Børnecitat: "det smager bedre end med sukker på"
(vores kompot)

De var helt vilde med at plukke brombær fra grenene,
men de stak godt nok meget

Under spisningen evaluerede vi forløbet med børnene, hvor vi spurgte hvad der havde været godt og hvad de havde lært.
Enkelte børnesvar:
" de røde brombær var sure"
"det var godt at spise pandekager"
"pandekager"
"Morten spiste flere æbler end mig"
" De stikker - de dersens brombær"
"man skal skifte jakke, fordi det lugter af bål"


Tegn, undrende spørgsmål fra børnene, vi lod mærke til i forhold til nye aktiviteter med børnegruppen:

• Mens vi lavede kompot, kom der kommentare: "ej se, æblerne smelter, hvorfor gør de det" - her kunne laves et forløb omkring fordampning
• Da de stod ved svampene - "kan man spise svampe?" - man kunne få fat i en svampeguide og lave et spiseligt forløb med svampe
• "ej de er våde (buskene), kan vi godt gå derind....vi bliver jo våde...hvorfor regner det egentlig" - forløb med vejrets foranderlighed
• Der blev kastet med æbleskrog, og børnene gik meget op i hvor langt man kan kaste. Et forløb kunne laves med forsøg omkring forskellige materialers vægt og måling af hvor langt det kan kastes. Hvad kunne også have betydning for længden (vindforhold)

Gennem vores forløb har vi benyttet de tre læringsrum: at gå foran, gå ved siden af, og gå bagved

Læringsrum 1: formidling i naturen - fra voksen til barn

Læringsrum 1: formidling og forberedelse til turen

Læringsrum 2: der gøres opmærksom på dyrelivet i brombærrene, 

og der opstod vild dialog

Læringsrum 3: Drengene har fundet en snegl og snakker om,
hvad det er

Børnegruppen faldt over nogle svampe,
og undrede sig over farve og form

Efter et stykke tid blev der kaldt på en voksen - kan man også spise dem?

Fordybelse under forløbet - et nyt fund, nogle bær børnene ikke kendte til (Filmklip følger...)

Egne reflektioner over forløbet

Børnene var ivrige,nysgerrige og meget aktiv deltagende i forløbet. Det var et emne der interessede dem, og som med fordel kunne udbygges.

Det kræver fra den voksnes side: overblik, faste regler (når det drejer sig om spiseligt i naturen), på forhånd viden om spiselige planter og små nemme og sjove historier om naturen fortalt i børnehøjde undervejs i forløbet, for at holde fokus. At tjekke område og redskaber af inden forløbets gang for at kunne tilbyde alternativer, hvis forløbets aktiviteter slår fejl. 

Selve forløbets opbygning dag 2 kunne godt have en anderledes rækkefølge: Indkategorisering i grupper af fire, bål, kompot, pandekagedej, pandekagebagning og fælles spisning, for at undgå ventetider og uro i gruppen

At benytte sig af naturen som læringsrum giver god mulighed for differienteret læring ved at kunne rumme flere interesser f.eks her: at hoppe i vandpytter, undersøge dyr, finde spiselige planter m.m, således at alle kan være med afhængig af hvor barnet befinder sig

Evaluering af praksisdag 1

Vi finder spiseligt i naturen og bearbejder det

Vores overordnet langsigtet mål:

• At børnene får en sanselig og god oplevelse i naturen
• At de får viden om, hvad der kan spises i naturen og årstidens spisekammer for både dyr og mennesker
• At få viden om sammenhæng mellem natur og mennesket

Gennem egne erkendelsesprocesser i mødet med naturen, tilegner børnene sig en konkret viden. Denne viden, mener vi, kan på lang sigt være med til at børnene  begynder, at forholde sig til naturen, dens værdi og nytteværdi i forhold til mennesket. At forholde sig til noget betyder også at tage stilling til noget. Dette kan give anledning til at barnet senere hen udvikler en kritisk tilgang til og at tage ansvar for hvorledes vi som mennesker omgås naturen og dens dyre og planteliv – der arbejdes herigennem med barnets naturdannelse (Edlev 2015: kap 1).

Delmål:

• At børnene smager på det vi finder
• At tænde og lære at tage vare om et bål (tålmodighed og koncentration)
• At samarbejde
• At få kendskab til madlavning (pandekager) og at følge en opskrift
• At få kendskab til lave frugtmos/marmelade af naturens indhold i uderummet på trangiakøkkenet
• At børnene får viden om at kunne kategorisere de spiselige frugter fra naturen vi finder: bær, kernefrugter, stenfrugter, nødder
• At børnene lære at kunne genkende spiseligt i naturen f.eks hvordan kan jeg kende en brombær busk og hvornår er de modne (bærene er modne når de er sorte, busken stikker, bladenes form; hvordan kan jeg kende røde rønnebær – de røde bær, træets bladform, bærklasernes form)
• At børnene lærer 1-2 nye spiselige frugter fra skoven at kende (Hyben og røn)

Tegn:

• At børnene smager
• At børnene deltager aktivt i aktiviteterne
• At børnene stiller undrende spørgsmål, og kommer med fund til os
• at børnene samarbejder uden opfordring fra os
• at børnene genkender spiseligt i naturen også i forhold til det de får præsenteret i rundkredsen inden turen
• at børnene kan begynde at sortere frugterne i underbegreber - bær, kerne- og stenfrugter, og nødder, ved at iagtage frugterne
• At børnene oplever og genkender tegn ved en brombærbusk, at de lære den har torne
• at børnene smager på brombær, der både er modne og umodne og lære de forskellige smagsoplevelser at kende
• At børnene opdager, at der findes mange røde bær i naturen og det er ikke alle der kan spises
• Ting børnene undrer sig over i forløbet, der kan danne udgangspunkt for et videre forløb både i forhold til spiseligt, men også i andre retninger

Vi startede forløbet med en rundkreds for at opbygge relation til børnene, give dem en „på forhånd viden“ omkring spiseligt i naturen ved at præsentere det konkret, og fortælle om dagenes sktiviter.

Præsentation af forskellige medbragte spiselige frugter og planter

Børnene undersøger efterfølgende nysgerrigt indholdet i kurven

Der snakkes om kurvens indhold som var:
 brombær, hasselnøddegrene, brændenælder,
umodne jordbær, hyben, mælkebøtter

Dette gav børnene viden om hvad vi skulle igang med, hvad der bl.a findes i naturen og hvad de skulle holde udkig efter på udeturen. Efterfølgende fortalte vi formålet for turen : at finde noget spiseligt for at kunne lave mad ud af det dagen efter. Dette gjorde vi for: at fange deres opmærksomhed, optimere deres fokus for forløbet samt styrke deres aktive deltagelse ved at gøre dem medansvarlige for at kunne gennemføre forløbet (aktive medaktør), igen at pointere, at det vi finder skal bruges til det vi skal spise dagen efter.

Under turen har vi lavet en sang, der er med til at fortælle og huske børnene på forløbet i aktiviteterne

At fortælle indhold og mål kan give en balance mellem noget velkendt og noget nyt, der har stor betydning for om individet kan opnå flow i en aktivitet (Edlev 2015:56)

Billeder med tegn på mål i forløbet

Nogle børn fandt mælkebøtter

børnene finder brombærbuske

bladene er grønne og finnede

Der er både modne og umodne bær på.
 Børnene opdagede ret hurtigt at de skulle gå efter de sorte,
de andre var nemlig temmelig sure

Her fandt to piger agern - nøddefrugter fra egetræet

Vi smager på rønnebær -
 børnene mente at de godt nok var sure

Vi fandt også andre røde bær,
 men da vi ikke var sikre på om de kunne spises lod vi være.
Vi snakkede med børnene om den fare,
 der er hvis man ikke er sikker på hvad det er.
Desuden var en regel på turen, at man ikke spiser noget,
 før det er vist til en voksen

Vi undersøger hvad der er indeni - en bogfrugt

Vi plukker æbler.....

og smager...vi deler æblerne

Vi kigger hvordan æblet ser ud indeni -
det har kerner = kernefrugt

Vi sluttede dagen af  med børnene i en rundkreds, hvor vi snakkede om dagens oplevelser.

At afslutte dagen i fællesskab, er med til at opsummere dagens aktiviteter og læring. De kan herved få sat ord på det oplevede, og lytte til hinandens individuelle oplevelser og fortællinger af dagen. Hermed bliver oplevelserne sat i et bredere perspektiv med forskellige synsvinkler på, og det kan være med til at skabe efterfølgende dialoger blandt både de voksne og børn samt børn og børn (vertikale og horizontale relationer - Hartup http://dcum.dk/boernemiljoe/relationer-blandt-boern-og-boernefaellesskaber-i-dagtilbud)