søndag den 6. april 2014

Svampe

En dag på min biotop fandt jeg dette mærkelige noget på et træ. Jeg tog et billede og tog det med hjem for at google det. En svamp!

Dette gav anledning til at lede efter flere former og til en del spørgsmål: Hvad er en svamp? Hvor lever svampe? Og hvilke slags findes der?
  • Svamp er en organisme som er opbygget af hyfer . Det netværk eller forgrening som danner afsæt for svampen og som ”borer” sig ned i det materiale det sætter sig på og hvorfra det formere sig. Vi kan som regel ikke se det med det blotte øje, vi ser blot frugten – "svampen" der er over jorden eller på træet.
  • Svampen ernære sig gennem enten nedbrydning fx muld, træ eller madvare, eller gennem symbiose (forenelse) med en anden plante. De forsyner sig af fx træers rødder. Svampen trækker vand til træet hvorefter den får sukkerstoffer tilbage – symbiose/samarbejde. Da svampe lever af denne symbiose vil man derfor også kunne lokalisere svampearten ved at se på svampens vækst omkring sig. Svampen er også en god nedbryder af dødt materiale og omsætter det i nye næringsstoffer i jorden.
  • Svampe findes oftest i skoven, hvor der er fugtig luft.


Her et par forskellige svampearter fra min biotop




Der var en svamp, der var faldet af, eller måske var det nogen, som havde slået den af en træstamme? Den blev glædeligt fortæret af to skovsnegle.


Jeg har nu været på min biotop et par gange siden, og skal nu lige se om der måske er kommet en ny svamp frem i denne fugtige tid J

Det er spændende at gå på svampejagt og se hvordan en svamp ser ud ved fx at skære den over. En del svampe kan spises - men det er svært at bestemme arten, og da der også findes meget giftige arter er det vigtig at være sikker inden man går igang med at fortære svampen. Desuden har man pillet ved svampe – vask ALTID fingrene grundigt!

Desuden gik jagten på svampe videre derhjemme. Det er nemlig ikke kun i skoven, der findes svampe!
Glemte asparges J
Efter vinterens kulde og fugtighed 
er dette efterladt på en ikke isoleret væg i vores værksted,
 hvor udluftningen ikke har været optimal!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar