mandag den 7. april 2014

Tegning

Af inspiration fra dyr i biotopen begav jeg mig ud i et tegneprojekt af nedenstående billede.

En vandkalv og dens madvaner
Lidt tættere på insektet :-)
Ved at zoome et ind på motivet, giver det samme motiv et helt andet indtryk.

søndag den 6. april 2014

Årets gang

VINTER

Her ses de nøgne træer og billedet
giver en følelse af en kold og klar vinterdag,
selvom det er uden sne :-)



FORÅR

Foråret kommer til syne med sin grønne pragt


Biotopen bliver "tættere"
Træerne begynder at blomstre
 og vise de første blade
Det bliver spændende at se "billedet" når det bliver rigtig sommer

Lidt grønt nyt :-)

Sidste besøg på biotopen - det er blevet lidt grønnere siden sidst.



Utroligt så hurtigt naturen forandrer sig :-)

Svampe

En dag på min biotop fandt jeg dette mærkelige noget på et træ. Jeg tog et billede og tog det med hjem for at google det. En svamp!

Dette gav anledning til at lede efter flere former og til en del spørgsmål: Hvad er en svamp? Hvor lever svampe? Og hvilke slags findes der?
  • Svamp er en organisme som er opbygget af hyfer . Det netværk eller forgrening som danner afsæt for svampen og som ”borer” sig ned i det materiale det sætter sig på og hvorfra det formere sig. Vi kan som regel ikke se det med det blotte øje, vi ser blot frugten – "svampen" der er over jorden eller på træet.
  • Svampen ernære sig gennem enten nedbrydning fx muld, træ eller madvare, eller gennem symbiose (forenelse) med en anden plante. De forsyner sig af fx træers rødder. Svampen trækker vand til træet hvorefter den får sukkerstoffer tilbage – symbiose/samarbejde. Da svampe lever af denne symbiose vil man derfor også kunne lokalisere svampearten ved at se på svampens vækst omkring sig. Svampen er også en god nedbryder af dødt materiale og omsætter det i nye næringsstoffer i jorden.
  • Svampe findes oftest i skoven, hvor der er fugtig luft.


Her et par forskellige svampearter fra min biotop




Der var en svamp, der var faldet af, eller måske var det nogen, som havde slået den af en træstamme? Den blev glædeligt fortæret af to skovsnegle.


Jeg har nu været på min biotop et par gange siden, og skal nu lige se om der måske er kommet en ny svamp frem i denne fugtige tid J

Det er spændende at gå på svampejagt og se hvordan en svamp ser ud ved fx at skære den over. En del svampe kan spises - men det er svært at bestemme arten, og da der også findes meget giftige arter er det vigtig at være sikker inden man går igang med at fortære svampen. Desuden har man pillet ved svampe – vask ALTID fingrene grundigt!

Desuden gik jagten på svampe videre derhjemme. Det er nemlig ikke kun i skoven, der findes svampe!
Glemte asparges J
Efter vinterens kulde og fugtighed 
er dette efterladt på en ikke isoleret væg i vores værksted,
 hvor udluftningen ikke har været optimal!



Flydende vandfarver


I min billedfortælling har jeg bl.a brugt flydende vandfarver (se billede) til at udtrykke mig med.

Her er der brugt alm. kopipapir som er gjort fugtigt forinden
Flydende akvarel er spændende at arbejde med, da det netop har forskellige udtryksformer afhængig af den teknik man anvender. Her er nogle erfaringer jeg gjorde mig med farverne i maleprocessen:

Flydende vandfarver.
Som ordet siger er det vandfarver, i flydende form. Disse findes i et utal af farver. Det ligner blæk, og bruger man dem direkte, er farverne meget intensive og ligger sig på papiret nøjagtigt hvor penslen placeres. De er derfor gode til meget akkurat arbejde.

Når farver skal flyde ud.
Hvis farverne skal have et mere abstrakt udseende, skal papiret fugtes forinden, fx med en vandstøver. Det er bedst med lidt tykkere og rug papir eller karton, men man kan også bruge kopipapir. Det kræver blot, at man er mere forsigtig, da papiret let kan gå i stykker. Forinden tegnes motivet, hvis et ønskes, op med en permanent tus. Der kan også males med oliekridt forinden, dette tager ikke imod farver, når der males over med vandfarverne.Skal effekten være endnu mere glidende kan man påføre papiret lidt flere dråber vand efter farven er påført.
Som pusteteknik.
Farverne er også gode til at puste ud med et sugerør. Stik sugerøret  ned i farven, sæt en finger for sugerørets andet hul og transporter det over på papiret. Her sættes et dryp eller to og så skal der pustes, i alle retninger. Giver god træning til mundmotorikkenJ
  • Farven kan påføres med pensel, svamp eller pustes på, og farverne er gode til at blande.
  •  Det anbefales at arbejde med handsker, da farven ellers godt kan blive på fingrene i et par dage   
  • Kan anbefales helt ned til treårsalderen.

Sommerfuglen: motivet er tegnet op med permanenttus.Så er papiret gjort fugtigt, for at opnå den mere abstrakte version og tilslut er vandfarerne påført med pensel.
Boblerne er først malet med voksfarver, hvorefter vandfarverne er påført. Her også på fugtigt papir.

En skildpadde. Tegnet af en pige på 3 1/2 år
Man ved aldrig helt, hvordan resultatet bliver, hvis man bruger den "våde" metode.Farverne virker på en måde som tryllefarver,og er gode til at sætte gang i både fantasien og kreativiteten.