En butbladet skræppe
|
Denne voksede lige midt i et muldvarpeskud |
Denne plante høre
til syrefamilien, som alle smager syrligt pga af indholdet af oxalsyre.
Den kan blive op
til flere år gammel og op til 120 cm høj. Planten har dybe pælerødder, hvad vi
også bemærkede, da vi ville rykke den op med rod!
|
Vi fik dog alligevel et eksemplar med hjem |
|
Som man kan se her er rodet lang og kræftig
- 34 cen lang! |
|
Når roden blev skåret over, kunne man se
at den var træagtig |
|
Det krævede en rigtig brødkniv at komme igennem |
Planten er meget
almindelig og vokser som regel ved skove, marker langs vejkanter og på
uopdyrkede arealer.
Førhen brugte man
planten ved hudproblemer pga af dens syreindhold. Skulle man brænde sig på en
brændenælde, kan man bruge skræppens blade for at lindre ved at gnidde dem på
det brændte sted.
(Kilde: Politikkens store naturbog, 2002)
Brændnælde
|
Liden nælde. Jeg fandt planten i skovbunden
tæt ved søen mellem træerne. |
Planten hører til nældefamilien. Den er etårig og bliver mellem 10-45 cen. høj.
|
Her får man et tydeligt indtryk af de små brændhår
|
Planten er fuld af små brændhår, som indholder myresyre og udgiver en sviende fornemmelse, hvis man røre den. Hårene beskytter den mod græssende dyr dog ikke for larver, der lever af planten.
|
Den har et spinkelt og svagt forgrenet rodnet |
|
Vi tog den med hjem til nærmere undersøgelse |
Den blomstrer i juni til oktober.
Brændenælden kan bruges som te eller spises som suppe.
(Kilde:Politikkens store naturbog, 2002)
Dunhammeren
Her ses dunhammeren. Den står ude i den lille sø på min biotop. En ret dekorativ plante.
Dunhammeren er en sumpplante og vokser i søer, moser og grøfter. Den kan blive 1-2m høj. Blomsten er en aflang brungul kolbe.
Her ses planten efter at være "eksploderet". Hermed spreder den sine frø.
Det første billede er taget i starten af februar, det sidste sidst i marts, så hurtigt kan det ændre sig.